Leversygdom og benulcera: Patofysiologi og håndtering

Kronisk leversygdom fremmer benulceration gennem flere mekanismer:

Hypoalbuminæmi: Lavt albumin → reduceret onkotisk tryk → perifer ødem → hudspænding, forringet mikrocirkulation, ulceration.
Undernæring: Forringet næringstof-absorption (protein, zink, vitaminer) → dårlig sårheling, skrøbelig hud.
Koagulopati: Manglende koagulationsfaktorer → blødningdiathese, hematom-dannelse, forsinket heling.
Kronisk inflammation: Pro-inflammatoriske cytokiner → endotel-dysfunktion, mikrovaskulær skade.
Immun-dysregulation: Forringet neutrofil/makrofage-funktion → øget infektionsrisiko.
Portal hypertensio: Kapillær-lækage, ascites, nedre-ekstremitets-ødem forværrer hud-gennembrud.

Klinisk tilgang

Optimer leversygdoms-håndtering (diuretika, albumin, næring, antikoagulation hvis indikeret).
Sårpleje: debridement, fugtbalancerede forband, kompression (hvis arteriell forsyning adekvat).
Infektionskontrol: topiske/systemiske antibiotika pr. dyrkning.
Multidissiplinær: hepatologi, sårpleje, vaskulær kirurgi, ernæring.

Tidlig henvisning forbedrer helingsresultater.

Sår