Menneskelig kloning til organtransplantation: Videnskab, etik & fremtidsperspektiver

Baggrund

1997 skabte forskere ved Skotlands Roslin-institut får «Dolly» efter 260+ fejlslag. Det opstartede debatten om menneskelig kloning (især til organtransplantation) og etiske implikationer – bl.a. Kazuo Ishiguros roman «Never Let Me Go» (film 2010).

Terapæutisk kloning (celleterapi)

• Endnu ikke klonet et menneske. Men menneskelige embryer er klonet til stamcelle-indhøstning (først nov. 2001). Stamceller kan differentiere til enhver celletype → potentiale for behandling af kræft mv. Sunde, kunstigt producerede celler/organer erstatter syge. Dette kaldes terapæutisk kloning.

Kloning af menneskelige organer

• I modsætning til mørke film-skildringer ville kloning til transplantation IKKE indebære kloning af hele mennesker til «høst» af organer. I stedet: udtræk DNA fra patient, indsæt i ung ægcelle → stamceller → væv/organ. Nuværende begrænsninger: 90 % fejlrate, ekstremt dyrt.

Etiske spørgsmål

• Hovedsageligt relateret til embryonale stamceller. Mange ser dem som byggeklodser til et menneskeliv og anser høstning som drab. Etikken omkring stamceller/kloning var intensivt debat under præsident George W. Bush.