Hvad er diafragmafladder

Membranfladder (DF) er en kontinuerlig, ikke-tvunget højfrekvent (>50 Hz) oscillation af mellemgulvet, der sædvanligvis forekommer under tidalvolumenåndedræt hos mekanisk ventilerede patienter.

Normalt trækker membranen sig sammen én gang for hver inspiration, med et mønster af elektrisk og kontraktil aktivitet, der skaber en kortvarig sammentrækning med en regelmæssig rytme og kraft af muskelaktivitet. DF er en dysfunktionel form for diaphragmatisk kontraktion, der involverer en række gentagne elektriske impulser, der fører til en række svingninger i mellemgulvet under inspiration.

Selvom DF er blevet beskrevet af lungelæger, neurologer og fysiologer i mere end 50 år, har det været et dårligt forstået fænomen. Tilstanden blev betragtet som godartet indtil midten af ​​1990'erne, hvor 3 rapporter dukkede op, der beskrev 11 patienter, hos hvem DF var forbundet med respirator-associeret pneumoni (VAP) og dødelighed> 50 % [2-4]. Adskillige rapporter siden har bekræftet forbindelsen mellem DF , lungekomplikationer (lungebetændelse, atelektase, lungeinfiltrater) og forlænget mekanisk ventilation.

DF er forårsaget af mekaniske kræfter, der kan interferere med diaphragmas normale fasiske respiratoriske aktivitet samt af faktorer, der fremmer dannelsen af ​​fokal anfaldsaktivitet i det centrale og/eller perifere nervesystem [1,5,6]. De fleste tilfælde af DF er stødt på mekanisk ventilerede patienter; de fleste tilfælde hos ikke-ventilerede patienter er forbundet med metabolisk encefalopati (f.eks. sepsis) eller lægemiddeleffekter (f.eks. brug af beroligende midler, narkotika).

Kliniske resultater:

- DF er karakteriseret ved rytmiske, høje, ekspiratoriske hvæsen, der kommer bilateralt over den anterolaterale thoraxvæg.

- Hvæsende vejrtrækning kan være maskeret af luftvejs- eller endotracheale tubesekret.

- En ende-ekspiratorisk pause med pludseligt indsættende kan ses på ventilatorbølgeformen, der er tidsmæssigt relateret til hvæsen.

- Paradoksal bevægelse af maven uden tilhørende brystudflugter kan også ses.

DF er almindeligt genkendt efter at endotrachealrøret er klemt af eller ekstuberet. Det kan dog kun identificeres retrospektivt fra sporing af ventilatorgrafik efter ekstubation, fordi disse hvæsen ofte forsvinder, når patienten genvinder spontan respirationsanstrengelse uden ventilatorassistance.

Epidemiologi:

- Op til 10 % af patienter, der modtager længerevarende mekanisk ventilation udvikler DF .

- Forekomsten af ​​DF stiger til næsten 40 % hos patienter, der er>3-4 uger postoperativt eller får høje doser beroligende medicin.

- DF er mere almindelig hos patienter med allerede eksisterende lungesygdom.

- DF falder ofte sammen med initieringen af ​​enteral ernæring.

Diagnose:

Diagnosen er baseret på:

- Historie

- Fysisk undersøgelse

- Ventilatorgrafik

Andre test, der undertiden udføres, omfatter:

- Undersøgelser af nerveledning

- Magnetisk resonansbilleddannelse (MRI)

- Elektromyografi (EMG) af mellemgulvet

- Bronkoskopi

Behandling:

Mekaniske ventilationsstrategier (non-invasiv ventilation, volumenkontrol, trykstøtte)

Reduktion eller justering af beroligende, narkotiske og paralytiske midler, når det er muligt

Ikke-invasive luftvejsvibrationer/oscillationer

Bryst fysioterapi

Diazepam/lorazepam hvis DF vedvarer (ikke ved tilstedeværelse af hepatisk encefalopati)

Kontinuerligt positivt luftvejstryk

Neuromuskulære blokerende midler

Frenisk nerve lammelse/blokering

Ekstrakorporal membraniltning