Idiopatisk osteoporose: Årsager, symptomer, diagnostik, behandling og forebyggelse

Idiopatisk osteoporose er den mest almindelige form for osteoporose — knogletab uden identificerbar sekundær årsag (f.eks. medicin, endokrine lidelser, malabsorption). Det opstår fra spillet mellem genetik, aldring og hormonelle forandringer.

Risikofaktorer

• Genetik: Familiehistorie, polymorfismer i VDR, COL1A1, ESR1, LRP5 gener.
• Aldring: Knoglemasse topper ca. 30 år; falder ~0,5–1% per år efter. Accelereret hos kvinder postmenopausalt.
• Menopaus: Œstrogen-tab → øget osteoklast-aktivitet, faldende osteoblast-funktion → hurtig trabekulært knogletab (2–3%/år i 5–10 år).
• Livsstil: Rygning, overmæssig alkohol (>2 drinks/dag), lavt calcium/vitamin D, sedentær livsstil, lav kropsvægt (BMI <19).
• Køn: Kvinder har 4× højere risiko end mænd.

Symptomer

Ofte stille indtil et brud opstår. Så: ryg smerter (vertebrale kompressionsfrakturer), højdetab, kyfose, fragilitetsfrakturer (hofte, håndled, ryg).

Diagnostik

• DXA-scanning (guldstandard): T-score ≤−2,5 ved ryg/hofte = osteoporose. −1,0 til −2,5 = osteopeni.
• FRAX-værktøj: Beregner 10-års sandsynlighed for stor osteoporotisk/hoftefraktur.
• Labs: Calcium, 25-OH vitamin D, PTH, TSH, CBC, nyrefunktion, 24-timers urin-calcium (for at udelukke sekundære årsager).

Behandling

• Fundament: Calcium 1000–1200 mg/dag (kost + tilskud), Vitamin D 800–2000 IE/dag (target 25-OH D >30 ng/mL), vægtbærende motion, faldforebyggelse.
• Antiresorptive: Bisfosfonater (alendronat, zolendronsyre), denosumab (RANKL-hæmmer).
• Anabole: Teriparatid, abaloparatid, romosozumab (sklerostin-hæmmer) — for høj brudrisiko.
• Hormonterapi: Œstrogen (tidlig postmenopause), raloxifen (SERM).

Forebyggelse

Maksimer topknoglemasse (barndom til 20'ere): tilstrækkeligt calcium/vitamin D, vægtbærende motion, undgå rygning/overmæssig alkohol. Bevar disse vaner hele livet.

Idiopatisk osteoporose er håndterbar — tidlig opsporing og adhærence reducerer brudrisiko med 30–70%.