Nyrentransplantations-afvisning: Behandling og forebyggelse

Immunundertrykkelse – nøglen til overlevelse

Efter nyrentransplantation gives immunundertrykkende medicin livslangt for at forhindre afvisning. Mest almindelige årsag til afvisning er manglende adhærens til medicinplanen.

Hovedmedicinformer

• Cyclosporin (Gengraf, Neoral, Sandimmune): Kombineret med azathioprin/kortikosteroider. Bivirkninger: kræftrisiko, nyreskade, højt blodtryk, hårvækst, infektionsanfaldelighed.
• Kortikosteroider (prednisolon, methylprednisolon, hydrocortison): Hyppigst prednisolon. Bivirkninger: højt blodtryk, glukom, væskeretention, humørsvingninger, knogletab.
• Tacrolimus (Prograf) / Sirolimus (Rapamune): Alternativer til cyclosporin. Lignende risici. Sirolimus kan kombineres med cyclosporin/steroider.
• Mycophenolat mofetil (CellCept): Kræver cyclosporin + steroider. Fødselsfejl/miskarvede ved graviditet – konception forhindres. Risiko for lymfom, diaré, anæmi.
• Azathioprin (Azasan, Imuran): Virker kun i kombination. Kræftrisiko, kvalme, blodforstyrrelser. Teratogen – forebyggelsesmidler påkrævet.
• Basiliximab (Simulect), Daclizumab (Zenapax), Antitymocyt-globulin (Atagam): Monoklonale antistoffer/depleterende midler, der inaktiverer T-lymfocytter. Gives ofte initielt post-transplantation.

Plasmaférèse

• Fjernelse af plasma med høje IgM-antikropper (risiko for trombose/insult). Erstatning med donorplasma.

Vigtigt: Tæt kontrol, livslang medicin, infektionsforebyggelse.