Guillain-Barré syndrom behandling: Immunterapi, ICU-pleje og udsigt til genoptræning
Tidlig immunterapi plus aggressiv supportive pleje redder liv
Guillain-Barré syndrom (GBS) har ingen kur, men initiering af immunterapi inden for to uger efter symptomdebut – kombineret med intensiv supportive pleje – reducerer mortaliteten fra ca. 10 % til under 3 % og forbedrer funktionsmæssig genoptræning markant.
Første linje immunterapier: IVIG og Plasmaudveksling
| Terapi | Mekanisme | Standard protokol | Vigtige overvejelser |
|---|---|---|---|
| IVIG (intravenøs immunoglobulin; foretrukket i de fleste indstillinger) | Blokerer Fc-receptorer, modulerer komplement, giver anti-idiotypiske antistoffer, hæmmer makrofagaktivering | 2 g/kg total dosis over 2–5 dage (f.eks. 0,4 g/kg/dag × 5 dage) | Overvåg nerefunktion og hydrering; risiko for tromboemboli, hyperviscositet; kontraindiceret ved IgA-mangel (anafylaxirisiko) |
| Plasmaudveksling (PLEX) | Fjerner patogene antistoffer, komplementfaktorer og cytokiner | 5 udvekslinger af 1–1,5 plasma-volumener over 7–14 dage | Kræver central venøs adgang og hemodynamisk stabilitet; albumin-erstatning nødvendig; kontraindiceret ved sepsis, koagulopati, eller instabilitet |
Effektivitet er ækvivalent. IVIG er nemmere at administrere; PLEX foretrækkes ved alvorlige, respirator-afhængige tilfælde eller når IVIG er kontraindiceret. Kombinations-terapi tilbyder ingen fordel.
Kritisk supportive pleje (Typisk på ICU)
- Respiratorisk overvågning: Seriel vitalkapacitet (VC) og negativ inspiratorisk kraft (NIF) målinger hver 4–6 time. Intuber hvis VC <15–20 mL/kg, NIF >−30 cmH₂O, stigende PaCO₂, eller hurtig progression. Ca. 30 % af patienter kræver mekanisk ventilation.
- Autonom instabilitet: Labil blodtryk, arytmier, ileus, og urinretention er almindelige. Kontinuerlig hjertemonitorering er essentielt; undgå aggressiv blodtryksbehandling medmindre organskade er truende.
- DVT-profilakse: Lavmolekylært eller ufraktioneret heparin plus sekventielle kompressionsenheder fra dag én – immobilitet og inflammation skaber høj VTE-risiko.
- Smertestyring: Neuropatisk smerte svarer på gabapentin eller duloxetin; undgå oversedation der kan maskere respiratorisk aftagelse.
- Ernæring: Tidlig enteral fodring; overvåg for dysfagi og ileus.
- Hud og positionering: Vend hver to time; brug trykafsætende overflader.
- Rehabilitering: Tidlig fysio- og ergoterapi (passiv ROM → aktiv assist → funktionel træning) forhindrer kontrakturer og deconditioning.
Prognostiske faktorer
- Gunstige: Ungre alder, milde initielle deficitter, aksonal variant (AMAN), tidlig behandlingsinitiering.
- Ugunstige: Ældre alder, alvorlig proksimal svaghed, behov for ventilation, foregående Campylobacter infektion, lave CMAP-amplituder på nervetransmissionsundersøgelser.
Recidiv og kroniske varianter
- Behandlingsrelateret fluktuering (TRF): Forekommer i ~10 % efter IVIG eller PLEX; svarer typisk på genbehandling.
- Kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP): Progression ud over 8 uger; håndteres med vedligeholdelses-IVIG, PLEX, eller kortikosteroider.
Et tværfagligt team – neurologi, intensivpleje, fysio/ergoterapi, taleterapi, ernæring, psykologi og socialt arbejde – optimerer resultater. Tidlig rehabiliteringshenvisning forbedrer langsigtet selvstændighed.
Neurologiske sygdomme
- Forståelse af Parkinsons sygdom hos børn: Symptomer og typer
- At stotte en pårørende med amnesi: Guide for familier
- Parkinsons sygdom historie: Oldtidens oprindelse til moderne genkendelse
- Svimmelhed: Årsager, typer og hvornår du skal søge lægehjælp
- Bell's palsy: Symptomer, årsager & behandling - Mayo Clinic
- Cykling og Parkinsons sygdom: Opretholdelse af mobilitet og balance
- CP-supportgrupper: Find fællesskab og ressourcer
