Forstå Anfall: Typer, Årsager, Symptomer, Komplikationer og Behandling

Hvad er Anfall?

Anfall skyldes abnorm hjern aktivitet og indikerer en neurologisk lidelse. Diagnose stilles efter gentagne anfall. Grundig undersøgelse nødvendig pga. risici (ulykker ved kørsel/svømning, fald).

Typer af Anfall

  • Fokale anfall: Begrænset hjern-del.
  • Generaliserede anfall: Elektriske ændringer i begge hjernehalvdele.

Årsager

  • Underliggende tilstand: hovedtraume, blodsukkerafbvig, infektioner, overdosis, hjernetumorer, iltmangel.

Symptomer

  • Forvirring, rystelser, bevidstlos, men ikke alle anfall giver rystelser. Kan påvirke sanser (lugt, smag, lyd), følelsesliv, give pirren, svimmelhed, muskeltonetab, stivhed, inkontinens.

Komplikationer

  • Status epilepticus: anfall >5 min eller gentagne uden bevidsthedsgenoprettelse. Risiko for hjerneskade/død.
  • Ubehandlet epilepsi: risiko for pludselig død (SUDEP).

Efter Anfall (Postiktal Fase)

  • Typisk varighed: få minutter. Bivirkninger: hovedpine, muskelsmerter, forvirring, træthed, svaghed/paralyse.
  • Effekter afhænger af hjerneregion: cerebrum -> smagsforstyrrelser; okzipital lobe -> hallucinationer.

Medicinsk Behandling

  • Antiepileptika kan give anfallsfrihed; nogle kan ophøre medicin efter par år.
  • Bivirkninger: træthed, svimmelhed, vægtafbvig, talevanskeligheder, koordinationsproblemer, udslæt, knogletab. Sjældent: organsvulst, humørsvingninger, depression.

Kirurgisk Behandling

  • Overvejes ved fokale anfall eller påvirkning af tale/hørsel/sprog. Fjernelse af anfallsfokus eller skæring for at forhindre spredning.
  • Risiko for kognitiv funktionsnedsættelse.

Neurologiske sygdomme