Forståelse af milde anfald: Årsager, symptomer og hvornår man skal søge hjælp

Hvad er milde anfald?

Milde anfald er typisk dem, hvor personen ikke mister bevidstheden, selvom der findes tilfælde med meget kortvarig bevidsthedstab (sekunder). I alle tilfælde bør offeret søge læge. Ubehandlet anfal er farligt for sig selv og andre – fx anfal under kørsel kan have fatale konsekvenser. Med ret medicin kan man leve et normalt liv.

Typer

• Simple partielle anfald: Offer er fuldt bevidst. Opdelt i 4 kategorier efter symptomer: autonom, sensorisk, motorisk, psykologisk.
• Petit mal / absencéanfald: Varer max 15 sekunder, offer stirrer i luften. Rammer ofte under 20 år (især børn 6-12), men kan opstå senere.

Ikke-medicinske årsager

• Uregelmæssighed i hjernens system p.g.a. skade/defekt. Nerveceller affyrer for hurtigt.
• Småbørn: højt feber → febrile anfald.
• Fokale (partielle) anfald: apoplexi, infektion, hovedskade, hjernetumor.
• Familiehistorie med anfald = risikofaktor.
• Visse videospil (blinkende lys) kan udløse milde anfald – producenter har haft advarsler siden 1992.
• Stroboskoplys på koncerter/diskotekker, blinkende lys på politi/bilbrandvogne kan udløse anfald og skræmme udiagnosticerede.

Vaccinationer

Vacciner har været forbundet med feber-relaterede anfald hos småbørn. En studie (Merck & Co.s ProQuad-vaccine, der kombinerer to stik i ét) viste højere incidens af feberanfald end to separate stik. Dr. Nicola Klein (Kaiser Permanente) ledte studiet, finansieret af CDC. Da prisen var samme, valgte de fleste forældre den sikrere to-stik-option.

Diagnostik

Neurolog udfører tests: blodprøver, CT/MR-scanning af hoved, EEG, i nogle tilfælde lumbalpunktion.

Behandling

• Person med milde anfald kan leve normalt ved at tage foreskrevet medicin.
• Overvågning og gradvis dosisøgning til effektiv nivå.
• Sund kost, tilstrækkelig hvile, undgåelse af alkohol/stoffer hjælper yderligere.