Forståelse af stoftmisbrug: Tendenser, konsekvenser og hjælp

I USA er dødelighedsraten for stoftmisbrug steget med 540 procent siden 1980. Det estimeres, at seks millioner børn har mindst en forælder med stoftmisbrug i hjemmet. Brug af stoffer som en kopingsmekanisme er blevet en del af vores hverdagsliv, selvom koffein og nikotin blegner i sammenligning med effekterne af de hårde stoffer, der nu er så let tilgængelige.

Identifikation

Stoftmisbrug er en tilstand, hvor en person bliver afhængig af effekterne af et ulovligt eller receptpligtigt stof. Den fysiske og psychologiske afhængighed skaber en situation, hvor stoffet bliver den primære motivation i et menneskes liv. Stimulerende stoffer, opiater, sedativa og hallucinogener udgør de forskellige kategorier af afhængighedsskabende stoffer. Sandsynligheden for, at nogen bliver afhængig af et stof, afhænger af hans/kendes kropkemi og stoffets afhængighedspotentiale. På grund af dets fysiske effekter på kroppen klassificeres stoftmisbrug som en sygdom såvel som en adfærdsmæssig forstyrrelse. Årsagerne til afhængighed kan være genetiske, miljømæssige eller indlerede.

Funktion

Diagnostisk og Statistisk Manual for Mentale Lidelser (DSM) identificerer tre stadier af afhængighed inden for afhængighedscyklussen. Stadion en er Præoccupation/Anticipation. Det er et tænkemønster, hvor en person underholder tanker og følelser omkring stofoplevelsen, og anticiperer næste "fix". Stadion to er Binge/Intoxikation. Det er den faktiske stofbrugsoplevelse. Stadion tre er Abstinens/Negativ Effekt. Det begynder at træde i kraft, når stoffets virkning aftager. Disse stadier kan forekomme mange gange i løbet af en dag og blive mere intense, jo længere en person forbliver afhængig. Det er en progressiv proces, der til sidst bliver det centrale fokus i et menneskes liv.

Kendetegn

Fysiske og adfærdsmæssige tegn på stoftmisbrug er ret nemme at opdage. Tegn kan variere afhængigt af typen af stof, der bruges. Stemmessvingninger, uro, høje energiniveauer og vægttab er almindelige for dem, der er afhængige af stimulerende stoffer. Forvirring, langsomme bevægelser og hæmmede talemønstre er almindelige ved opiat- og sedativbrug. Tøjforandringer, hvor langærmede tøj bæres – selv når vejrforholdene er varme – kan være et tegn på intravenøst brug. Næseblod, øget hoste og slem, eller pludselige vægtændringer er også mulige tegn på stoftmisbrug.

Forebyggelse/Løsning

Behandlingsmuligheder for stoftmisbrug varierer efter individets behov og typen af stof, der indtages. Adfærdsterapi bruges til at adressere de psychologiske aspekter, mens medicinsk behandling bruges til at lindre abstinenssymptomer og hjælpe en person med at håndtere livet uden stoffer. Indlæggelse på hospital kan være nødvendig i tilfælde, hvor en person bliver en fare for sig selv eller andre, eller i tilfælde af alvorlig abstinens. Støttegrupper som Anonyme Narkomaner er også en del af behandlingsprocessen. Det er fællesskabsbaserede møder, der afholdes i lokaler, kirker og hjem. De giver et miljø, hvor folk kan diskutere deres erfaringer i et sikkert, fortroligt miljø.

Advarsel

Stoftmisbrug er lige så meget en fysisk tilstand som en psychologisk tilstand. Jo mere en person bruger, jo mere bliver de kemiske processer i hjernen afhængige af stoffets effekter. Hjernen udvikler hurtigt en tolerance over for stoffets effekter, hvilket er årsagen til, at brugere kræver øgede mængder for at få samme effekt. Efter langvarig brug er hjernen ikke i stand til at fungere normalt uden stoffets tilstedeværelse i systemet. Det forklarer de abstinenssymptomer, der opleves, når nogen går "kold tyrk". Ved dette tidspunkt er hjernen ikke i stand til at koordinere kropsprocesser. Sved, rysten, kvalme og iritation er typiske symptomer, der opleves, mens kroppen prøver at stabilisere sig. En persons overordnede krokemi kan blive permanent ændret som følge af langvarig brug. Som resultat er risikoen for relapse altid en bekymring, selv efter år med afhold.