Forståelse af alkoholisme: Stadier, symptomer og behandling

Alkoholisme som sygdom

Den mest udbredte teori er, at alkoholisme er en sygdom – ikke et tegn på svaghed eller manglende moral. Som sygdom kan den opdeles i stadier med separate symptomer og behandlingsmetoder. Som ved alle sygdomme gælder: jo tidligere diagnosen, jo større chance for effektiv behandling. Alkoholisme opdeles i fem stadier: tidlig, mellem, sen, behandling og recidiv.

Tidigt stadium

Det kan være svært at opdage, da personen kan virke som en tung social drikker snarere end en problemdrikker. Men hvis personen kan forbruge øgende mængder alkohol uden at vise virkninger eller kåre, kan det være et tegn på, at kroppen tilpasser sig – og kræver mere for at opnå ønsket effekt.

Mellemstadium

De oprindelige behagelige effekter erstattes af destruktive tendenser. Drikkeren oplever fysisk afhængighed: lyst til at drikke i stedet for bare ønske. Det fører til tab af kontrol – man kan ikke længere begrænse indtaget. Ved forsøg på afhold opstår abstinenssymptomer. Blackouts kan begynde at forekomme.

Sent stadium

Langtidseffekter viser sig: mentale lidelser som forvirring, fysiske som leverbetændelse, hjerneskade og hjertefald. Trods dette fortsætter alkoholisten ofte med at drikke, nægtet problemets eksistens. Man drikker for at lindre abstinensproblemer.

Behandling

Alkoholisten stopper sjældent uden ydre indgreb – ven, familie eller professionel behandling. Tidligere behandling øger succeschancen. En vigtig faktor er, om personen *vil* behandling; at gå i behandling for at tilfredsstille en kæreste virker sjældent. Stærkt støttenetværk og sundt miljø forbedrer udsigten.

Recidiv

Recidiver er hyppige. Årsager: manglende opfølgning, manglende overholdelse af program, livshændelser/livsstilsændringer, eller evnen til at kontrollere lysten. Recidivet kan være engangsforekomst eller genoptagelse af gammelt mønster. Ved recidiv bør behandlingsprogrammet evalueres for forbedringspotentiale.