Forståelse af stofmisbrugets indflydelse på teenageudvikling

Stofmisbrug bærer mange risici for unge og samfund. Det omfatter alkohol- og stofbrug/afhængighed. Effekter og risici: trafikulykker, risikabel seksuel adfærd, ungdomskriminalitet, dårlig skolepræstation, udviklingsproblemer i den unge hjerne. Nogle effekter kan føre til død eller permanent skade/funktionsnedsættelse. Andre, herunder udviklingseffekter, der forhindrer korrekt hjerneudvikling, kan have livslang indflydelse på evnen til at ræsonnere og bruge sund dommekraft.

Forekomster af alkohol- og stofmisbrug hos unge

Ca. 1,1 mio. unge i USA er afhængige af ulovlige stoffer. Unge defineres som 12-17 år. Yderligere 915.000 er afhængige af alkohol. 55% af gymnasieelever har prøvet ulovlige stoffer. 29% har prøvet "hårdere" stoffer end cannabis (kokain, inhalationsmidler, heroin, receptmedicin, LSD, tranquilizers). 18-20-årige har højeste rate på ulovligt stofbrug (19,9%), 16-17-årige næsthøjst (16,4%). Ca. 10,4 mio. børn 12-20 år drikker. Af disse engagerer 5,1 mio. i binge-drikning (4+ drikkeved et sidde). Ca. 25% af børn 10-17 år rapporterer, at venner indåder damp fra husholdningsprodukter (lim, maling).

Udviklingen af den unge hjerne

Mange vigtige hjerne-strukturer opnår stor del af vækst i ungdomsalderen. Præfrontalkortex (planlægning, impulsivitetskontrol, risikovurdering, konsekvensforudsigelse, organisation) udvikler sig. Limbisk system (følelser, drømme, mål). Cerebellum (koordination, bevægelse, emocionel modning, kognition). Corpus callosum (neurotransmittere/receptorer, informationsadgangshastighed). Hippocampus (hukommelse). Alle disse vigtige dele udvikler sig primært i ungdomsalderen. Afbrydelse af udviklingen kan have livslange effekter.

Effekter af alkohol på den unge hjernes udvikling

Den unge hjerne er ikke fuldt udviklet, skaber problemer for teenagere, der drikker. Dyreforsøg på unge rotter antyder permanent skade på neurokemisk, cellulær, synaptisk og strukturell organisation ved binge-drikning. Unge med Alcohol Use Disorder (AUD) kan opleve hjernforandringer: nedsat problemløsning, vanskeligheder med verbal/non-verbal genkendelse, hæmmet visuospatiale evner, langsommere/mindre effektiv arbejdshukommelse. AUD = alkoholbrug og -afhængighed. Alkohol kan forårsage/forværre abnormaliteter i frontal limbisk system (emocionel reaktivitet). Skadet limbisk system kan delvis forklare sammenhængen mellem teen-drikning og antisocial adfærd: adfærdsforstyrrelser (aggression, manglende respekt for sociale normer), dårlig selvkontrol, beslutningstagning, adfærdsregulation. Årsag-virkning usikker: alkohol kan forårsage problemer, men børn med adfærdsproblemer kan have svagere limbiske systemer fra starten, hvilket driver dem til misbrug. Blackouts (alkoholinduceret amnesi) er almindelige hos teenagere pga. effekt på neural plastisitet i hippocampus (nye hukommelser). Jo mere en teen drikker, desto mindre kan hjernen kompensere for forstyrrelser → højere risiko for permanent nevronal skade.

Cannabis-brug og den unge hjerne

Kronisk, tung cannabis-brug hos unge kan forårsage udviklingsproblemer. Unge defineret som tunge rygere præsterer dårligere på tænkeopgaver end ikke-brugere. Langsommere psychomotor hastighed, dårligere kompleks opmærksomhed, svagere verbal hukommelse, forstyrret planlævningsevne. Studier antyder, at verbal hukommelse delvis genoprettes inden for 3 uger efter ophør, men kompleks opmærksomhed genoprettes IKKE. Neurologiske konsekvenser især udtale for piger. Piger, der brugte cannabis i teens, havde signifikant større præfrontalkortex-volumen (PFC) end ikke-rygende piger. Større PFC-volumen forbundet med forstyrret planlægning, dårlige beslutninger, reduceret opmærksomhed. Yderligere studier: både unge mænd og kvinder lider konsekvenser. Cannabis, især overdrevet rygning, kan stoppe udvikling af myelin-skallen omkring hjerceller. Myelin isolerer som på elkabler. Uden korrekt myelin kan signalering i hjernen være langsommere/forstyrret.

Andre stoffer og den unge hjerne

Undersøgelser på aber antyder, at ecstasy kan permanent skade nevroner. Aber, der fik ecstasy, havde langt mindre serotonin end kontrolgruppe. Antyder, at serotonin-neuronterminaler blev ødelagt. Skaden var langvarig: 7 år efter brug havde aber stadig reduceret serotonin (delvis genopretning). Studier viser også, at unge kan være mere følsomme overfor afhængighedsskabende stoffer som kokain og amfetaminer – endda mere følsomme end nyfødte. I en undersøgelse på unge mus, der fik kokain, fandtes større øgning i protein i striatum (Delta FosB), der regulerer genudtryk. Øgning kan påvirke andre hjerneområder og føre til varige forandringer.

Narkotikamisbrug