Støt en alkoholafhængig gennem abstinens: Guide for pårørende

Alkoholabstinens – hvad sker der?

Ved dagligt alkoholforbrug i mere end en måned opstår abstinenssymptomer ved stop: fysisk (kvalme, rysten, hjerteslagforstyrrelser, hallucinationer) og psykisk (træthed, depression, angst, nervøsitet, forvirring). At forstå, hvordan personen føler sig, er nøglen til at hjælpe effektivt.

3 afgørende skridt

1. Få medicinsk hjælp med det samme

Pludselig stop ("cold turkey") kan være livsfarligt efterårs for tungt forbrug. Book lægetime og tilbyr at følge med. Læger kan ordinere medicin der lindrer abstinens: propranolol, benzodiazepiner (diazepam, lorazepam), atenolol, carbamazepin. Undgå selvmedicinering.

2. Skab et trygt, alkohol-frit miljø

• Fjern alt alkohol fra hjemmet.
• Still underholdning til rådighed (film, bøger, spil) som distraction.
• Sund kost: vand, frugtsaft, grøntsager. Undgå kaffe, krydret mad, fastfood, højt processeret mad.
• Regelmæssige måltider stabiliserer blodsukkeret.

3. Forpligt dig til langvarig støtte

Abstinens kan vare uger til måneder ved langvarigt misbrug. Personen har brug for kontinuerlig støtte. Hvis du ikke kan bære det alene: involver andre (familie, venner, professionelle). Pårørende har også brug for støtte – det er tungt at være "starken".

Advarselssignaler – ring 112 ved:

• Bevidstløshed
• Alvorlig forvirring / delirium tremens
• Krampetanke
• Uregelmæssig / meget langsom åndedræt
• Feber over 38,5°C

Efter abstinensen

Det fysiske genopretning er kun starten. Langvarig opretholdelse kræver terapi, støttegrupper (AA, SMART), evt. medicin (naltrexon, acamprosat, disulfiram) og livsstilsændring. Pårørendes rolle skifter fra akut pleje til vedvarende opmuntring og grænseopsætning.