Neurotransmitter-styring af glat muskel: Acetylcholin vs. norepinefrin

Det autonome nervesystem finjusterer viscerale funktioner gennem en præcis balance af cholinerge og adrenerge signaler. To primære neurotransmittere – acetylcholin (ACh) og norepinefrin (NE) – udøver modsatte eller komplementære effekter på glat muskel afhængigt af reseptor-under-type.

Acetylcholin: Det parasympatetiske kontraktil signal

• Udskilt af parasympatetiske postganglionære fibrer.
• Binder M₃ muscarinske reseptorer på glat muskel.
• Udløser kontraktion via Gq → IP₃/DAG → Ca²⁺-frigivelse.
• Effekter: Bronchokonstriktion, øget tarmmotilitet, blæretømning, pupillakonstriktion.

Norepinefrin: Sympatetisk dobbelt kontrol

• Udskilt af sympatetiske postganglionære fibrer (undtagen svedekirtler).
• Effekten afhænger fuldstændigt af reseptor-under-type:
  • α₁-adrenerge: Kontraktion – vaskulær glat muskel (vaskokonstriktion), sfinktre.
  • β₂-adrenerge: Afslapning – bronchial glat muskel (bronkodilatation), GI-trakt, blærekugl, livmodermuskel.

Fysiologisk balance

Den cholinerge/adrenerge tone regulerer dynamisk organfunktion – f.eks. bronkie-diameter, tarmtransit, blærelagring vs. tømning, vaskulær modstand. Lægemidler, der målretter disse baner (antikolinergika, β-agonister, α-blokkere), er terapeutiske hovedpiller ved astma, overaktiv blære, hypertension og KOL.