Det autonome nervesystem: Sympatisk og parasympatisk kontrol af glat og hjertemuskulatur

Det autonome nervesystem (ANS) regulerer ufrivilligt glat muskulatur, hjertemuskulatur og kirtler. Det har to primære divisioner med generelt modsatte effekter.

Sympatisk division ("Fight or Flight" - Kamp eller flygt)

Oprindelse: Thorakolumbal rygsmør (T1–L2/3).
Neurotransmittere: Præganglionært: ACh (nikotinerg); Postganglionært: NE (α/β adrenerg) – undtagen svedekirtler (ACh, muskarinerg).

Effekter på glat muskulatur

• Vaskulær: α1 → vaskokonstriktion (hud, splanchnisk, nyre); β2 → vaskodilatation (skeletmuskulatur, lever).
• Luftveje: β2 → bronkodilatation.
• GI-trakt: Afslappning (↓ motilitet, ↓ sfinktertone) – α/β.
• Blære: β3 → detrusor-afslappning; α1 → indre sfinkter-kontraktion (urinforsyning).
• Øje: Radiær muskel-kontraktion → mydriasis (pupildilatation).

Effekter på hjertemuskulatur

• β1 → ↑ hjertefrekvens (chronotropi), ↑ kontraktilitet (inotropi), ↑ overføringshastighed (dromotropi).

Parasympatisk division ("Rest and Digest" - Hvile og fordøjelse)

Oprindelse: Craniosakral (CN III, VII, IX, X; S2–S4).
Neurotransmittere: Præganglionært & postganglionært: ACh (muskarinerg).

Effekter på glat muskulatur

• GI-trakt: ↑ Motilitet, ↑ sekretioner, sfinkter-afslappning (defækation).
• Blære: Detrusor-kontraktion + indre sfinkter-afslappning → miktion.
• Øje: Sfinkter pupillae → miosis; ciliarmuskel → akommodation.
• Luftveje: Bronkokonstriktion (M3), ↑ sekretioner.

Effekter på hjertemuskulatur

• M2 (via vagus) → ↓ hjertefrekvens, ↓ forkammerkontraktion, ↓ AV-overførsel.

Central regulering

Hypothalamus (vigtig integrator), hjernestamme (nucleus tractus solitarii, rostral ventrolateral medulla), rygsmør. Barorefleks, chemorefleks og højere kortikale input modulerer balance.

Klinisk relevans

Dysautonomi (POTS, ortostatisk hypotoni, neurogen blære, gastroparese) afspejler ANS-urelighed. Farmakologi rettes mod adrenerge/kolinerge reseptorer ved hypertoni, hjertesvigt, astma, overaktiv blære osv.