Sekundært progressiv multipel sklerose (SPMS): Diagnose, symptomer og terapi

SPMS følger efter recidiverende-remitterende MS (RRMS), præget af stabile neurologisk forværring uafhængigt af recidiver. ~50 % af RRMS-patienter overgår inden for 10–20 år.

Kliniske træk

• Gradvis akkumulation af funktionsnedsættelse (EDSS-stigning).
• Pyramidale tegn: svaghed, spasticitet, hyperrefleksi.
• Cerebellære: ataksi, intentionstrømme.
• Sansemæssige: talhed, paræstesi.
• Blære/tarm-funktionsforstyrrelser, kognitiv nedgang, træthed, depression.

Diagnose

Klinisk: ≥ 6 måneders progressivt forværring uden recidiver (eller med overlappende recidiver = aktiv SPMS). Understøttet af MRI (nye T2-laesioner, atrofi) og CSF (oligoklonale bånd).

Sygdomsmodificerende terapi (DMT)

• Aktiv SPMS (med recidiver/ny MRI-aktivitet): Siponimod, ozanimod, cladribin, alemtuzumab, natalizumab, anti-CD20 (ocrelizumab, ofatumumab).
• Ikke-aktiv SPMS: Begrænsede muligheder; siponimod godkendt baseret på EXPAND-undersøgelse, der viste forsinket funktionsnedsættelse.

Rehabilitering & støttende pleje

• Fysioterapi/ergoterapi/logopædi til funktionsbevaring.
• Hjælpemidler (pind, gangstol, rulle-stol).
• Symptombehandling: spasticitet (baclofen, botox), neuropatisk smerte, blæreproblemer.
• Psykosocialt: rådgivning, støttegrupper, erhvervsrehabilitering.

Tidlig genkendelse af SPMS muliggør tidlig DMT-initiering for at bevare uafhængighed.