Familiær vs. sporadisk migræne: Genetiske vs. miljømæssige oprindelse

To veje til den samme lidelse

Migræne er en kompleks neurovaskulær lidelse med en stærk genetisk komponent. Klinisk og genetisk kategoriseres den efter tilstedeværelsen eller fraværet af en familiehistorie, selvom den underliggende biologi overlapper betydeligt.

Familiær migræne (Genetisk prædisposition)

• Definition: Migræne der forekommer hos en eller flere første- eller andengrads slægtninge.
• Genetik: Polygen (almindelige varianter) for almindelige migrænetyper (med/uden aura). Monogen for sjældne undertyper:
  • Familiær hemiplegisk migræne (FHM): Mutationer i CACNA1A (FHM1), ATP1A2 (FHM2), SCN1A (FHM3). Autosomalt dominant, høj penetrans.
  • CADASIL: NOTCH3 mutationer; migræne med aura, apoplexi, demens.
• Arvelighed: Estimeret 40–60% for migræne med aura; 30–40% for migræne uden aura.
• Kliniske træk: Ofte tidligere debut, mere typisk aura, lignende udløsere/mønstre i familier.

Sporadisk migræne (Ingen kendt familiehistorie)

• Definition: Ingen påvirkede første- eller andengrads slægtninge.
• Ætiologi: De novo mutationer (nye i individet), inkomplet penetrans hos slægtninge (bærere uden symptomer), polygen risiko under klinisk grænseværdi hos familiemedlemmer, eller dominante miljømæssige udløsere der afslører genetisk mæglighed.
• Fælles biologi: Samme neurotransmittorer (CGRP, serotonin), kortikal sprednings-depression, trigeminovaskulære aktiveringsbaner som familiær migræne.
• Miljømæssige faktorer: Stress, søvnforstyrrelser, hormonelle forandringer, kost-udløsere, vejr, sensoriske stimuli handler på en mæglig hjerne.

Kliniske implikationer

• Diagnostik: Klinisk (ICHD-3-kriterier); familiehistorie understøtter men er ikke påkrævet.
• Genetisk test: Kun for sjældne monogene undertyper (FHM, CADASIL) med atypiske træk (hemiplegisk aura, apoplexi, tidlig demens). Ikke for typisk migræne.
• Behandling: Identisk — akut (triptaner, gepanter, NSAID'er) og forebyggende (beta-blokkere, topiramat, CGRP mAbs, neuromodulation) baseret på hyppighed/alvorlighed, ikke familiehistorie.
• Rådgivning: Førstegrads slægtninge til migræne-patienter har 2–3x øget risiko; sporadiske tilfælde giver stadig nogen genetisk risiko til afkom.

Uanset om familiær eller sporadisk, er migræne en lidelse af en hypereksciterbar hjerne. Skelnen informerer genetisk rådgivning, ikke daglig håndtering.