Forståelse af peristaltik og segmentering i fordøjelsessystemet

GI-motilitet bygger på to fundamentale motoriske mønstre koordineret af det enteriske nervesystem (ENS) og moduleret af autonom input.

Peristaltik

• Funktion: Propulsiv – flytter indhold aboralt (fremad).
• Mekanisme: Koordineret kontraktion bag bolus + afslappning foran (descendende inhibition).
• Regioner: Strupe (primær/sekundær), mave (3/min), tyndtarm (migrerende motor-kompleks fastende, fedt mønster postprandial), tyktarm (massemotioner 1-3x/dag).
• Kontrol: ENS (myenterisk pleksus) + vagal modulation.

Segmentering

• Funktion: Blanding – kym med enzymer/galle; maksimerer mukøs-kontakt for absorption.
• Mekanisme: Ikke-propulsiv, skiftende kontraktioner, der deler tarmen i segmenter.
• Regioner: Tyndtarm (prædominerende), tyktarm (haustrale kontraktioner).
• Kontrol: ENS (pacemaker ICC'er sætter frekvens); hormoner (CCK, serotonind) modulerer.

Sammenligning

Træk	Peristaltik	Segmentering
Retning	Aboral (fremad)	Stationær (blanding)
Kontraktioner	Koordineret bølge	Skiftende ringe
Primær rolle	Transit	Blanding/absorption
Fastende tilstand	MMC (rengører)	Minimal
Fedt tilstand	Fedt mønster	Aktiv

Klinisk relevans

• Ileus: Tab af begge mønstre → obstruktion-mimik.
• Diarré: Ekscessiv peristaltik + reduceret segmentering.
• Forstoppelse: Påvirket peristaltik (kolon-inertie) eller dyssynergi.
• Prokinetika (prukaloprid, metoklopramid) forbedrer peristaltik.

Begge mønstre er essentielle; deres balance bestemmer fordøjelses-effektivitet.