Kongestive tilstande: Patofysiologi af væskeoverbelastning ved hjerte-, lever- og nyresvigt

Kongestiv betegner unormal væskeakkumulation i væv eller hulrum på grund af nedsat organfunktion, der forårsager venøs/lymfatisk ryglæn.

Vigtigste kongesitive syndromer

Syndrom	Primært organ	Mekanisme	Vigtigste manifestationer
Kongestiv hjertesvigt (CHF)	Hjerte	↓ Hjertedebit → ↑ venøst tryk → transsudation	Lungeødem, perifer ødem, JVD, hepatomegali, ascites
Kongestiv hepatopati / Kardiac cirrose	Lever (passiv)	Kronisk hepatisk venøs kongestion (HSV)	Hepatomegali, OVK-smerter, ascites, forhøjede leverprøver, koagulopati
Kongestiv nefropati	Nyre (passiv)	Ren venøs kongestion → ↓ GFR, ↑ renin	Forværret nyrefunktion ved CHF (kardiorenalt syndrom)
Kongestiv splenomegali	Milt (passiv)	Portal hypertension (cirrose, CHF)	Milt-forstørrelse, cytopenier, buk-mætningsfølelse

Forenende patofysiologi: Starling-kræfter

Netto-filtration = Kf × [(Pc − Pi) − σ(πc − πi)]

• ↑ Kapillær hydrostatisk tryk (Pc) fra venøs obstruktion
• ↓ Plasmatisk onkotisk tryk (πc) fra hypoalbuminæmi (lever/nyre-tab)
• → Væske-skift fra intravaskulært → interstitielt → hulrum

Klinisk tilgang

• Identificer primær driver (hjerte vs. lever vs. nyre vs. blandet).
• Diurese (løkkediuretika) til CHF; albumin + diuretikum til cirrose; nyre-erstatning til uremisk overbelastning.
• Behandl underliggende årsag (GDMT til HFrEF, antivirale til hepatit, osv.).
• Overvåg: vægt, I/O, elektrolytter, nyrefunktion, hemodynamik.

Terminologinote

"Kongestiv" er en beskrivelse af hemodynamisk tilstand, ikke en selvstændig diagnose. Angiv altid organsystemet.