Faradisk & galvanisk stimulation: Historiske kuriositeter, ikke moderne terapi

Faradisk og galvanisk stimulation er forældede som primære medicinske terapier. De var 18.-19. århundredes elektriske modaliteter, afløst af evidence-baserede interventioner.

Historisk kontekst

• Galvansk (DC): Konstant lige strøm. Brugt til "elektroterapi" – paralyser, neuralgi, "nervøs udmattelse", metalaflejring (iontoforese-forløber).
• Faradisk (Afbrudt AC): Induktionsspole producerer pulserende strøm. Brugt til muskelstimulation, motorisk nervetest, "faradisme" for ansigtsparalyse, urinretention.
• Pionerer: Duchenne (faradisk), Becker, Erb, Remak (galvansk). "Elektrodiagnostik" blev født her.

Hvorfor de gik ud af brug

• Ukontrolleret strømtæthed, vævsskade risiko (brændsler, elektrolyse med DC)
• Ingen standardiseret dosering, placebo-kontrollerede forsøg
• Erstatet af: farmaka, moderne fysioterapi-modaliteter, kirurgiske teknikker
• Elektrodiagnostik udvikledes → EMG/NCS (kvantitativ, diagnostisk)
• Terapeutisk elektrisk stimulation udvikledes → NMES, FES, TENS, IFC, mikrostrom – med præcise parametre, sikkerhed, evidens

Moderne afkom (Ikke det samme)

Historisk	Moderne ækvivalent	Vigtigste fremskridt
Galvansk (DC)	Iontoforese, mikrostrom, DC-stimulation (begrænset)	Kontrolleret strøm, bufferede elektrode, specifikke indikationer
Faradisk (pulseret AC)	NMES (Russisk, symmetrisk bifasisk), FES, TENS	Parametriserede bølgeformer, duty cycles, evidence-baserede protokoller

Nuværende niche-anvendelser

• Iontoforese (galvansk princip) til hyperhidrose, transdermal medicinlevering
• Historisk demonstration i medicinske museer
• Terminologi består i nogle fysioterapi-uplaner (f.eks. "faradisk fod" til nervetest) men ikke som behandling

Hvis en praktiserende tilbyder "faradisk/galvansk behandling" som primær terapi i dag, er det ikke standard of care. Søg evidence-baseret fysioterapi eller medicinsk håndtering.