Risikofaktorer for fortrylflimmer: Hvem er mest udsatte?

Risikoen for fortrylflimmer (AF) er multifaktoriel. CHA₂DS₂-VASc-scoren stratificerer risiko for apopleksi, men forståelse af ætiologiske risikofaktorer guider forebyggelse.

Ikke-modificerbare risikofaktorer

• Alder: Prævalens fordobles hvert årti efter 50 år. >10 % ved 80+ år.
• Køn: Mænd har højere incidens; kvinder har højere apopleksirisiko ved samme CHA₂DS₂-VASc-score.
• Etnicitet: Hvide > sorte > hispaniske/asiatiske (delvis pga. overlevelsesbias).
• Genetik: Familiær fortrylflimmer (10–15 %); loci nær PITX2, ZFHX3.

Modificerbare risikofaktorer (stærk evidens)

• Hypertoni (hyppigst): LVH, forstørret forhøjlede, fibrose. Mål <130/80.
• Fedme (BMI ≥30): 50 % øget risiko. Vægttab reducerer AF-byrde.
• Diabetes mellitus: Fibrose, autonom dysfunktion.
• Søvnapné (OSA): 2–4 gange risiko. CPAP reducerer recidiv efter ablasjon.
• Alkohol: "Holiday heart" (akut); kronisk brug → strukturel omdannelse. Endog 1 drink/dag øger risiko.
• Fysisk inaktivitet / ekstraordinær uddannelsesmotion: U-formet kurve.
• Rygning: Nuværende rygere 1,5 gange risiko; falder efter ophør.

Hjerte- og medicinske tilstande

• Hjertesvigt, KHK, klapefejl (mitral), efter hjertekirurgi (30–40 % incidens).
• Schilddruefejl (hyper > hypo).
• Kronisk nyresygdom.
• Inflammatoriske tilstande (RA, SLE).

Medicamentøse udløsere

• Katekolaminer, adenosin, dobutamin, teofyllin, bifosfonater (sjældent).

Forebyggelsesstrategi

Aggressiv risikofaktormodifikation (vægttab, OSA-behandling, alkoholfremmelse, BT-kontrol, motion) reducerer AF-incidens, progression og ablasjonsmislykker. Opstrømsbehandling er lige så vigtig som rytmekontrol.