Forandringer i afføring: Potentielle årsager og hvornår man skal se læge

En forandring i afføringsskik uden kostforandring kan signalere underliggende gastrointestinal eller systemiske tilstande. Mens ofte godartet, kræver vedvarende forandring evaluering.

Almindelige ikke-kostmæssige årsager

• Medicin: Antibiotika (diarré/C. diff), opioider/anticholinergika (forstoppelse), metformin, PPI'er, SSRI'er, jern, calcium, kemo.
• Stress/Tarm-hjerne-akse: IBS flare, funktionel diarré/forstoppelse.
• Hormonelt: Thyroidea (hypo→forstoppelse, hyper→diarré), menstruationscyklus, graviditet, menopause.
• Infektioner: Viral/bakteriel/parasitær gastroenteritis, C. difficile, H. pylori.
• Inflammatorisk: IBD (Crohns, UC) – ofte med blod, smerter, vægttab.
• Metabolsk: Diabetes (gastroparese, diarré), elektrolytforstyrrelse.
• Neurologisk: Parkinsons, MS, ryghvirvelskade (neurogen tarm).
• Obstruktiv: Colorektal kræft, stenoser, volvulus, bræk.
• Rejse: Cirkadian forstyrrelse, vand/madforandringer, dehydrering.

Røde flag – Akut evaluering

• Rektal blødning / melæna
• Uhensigtet vægttab
• Nattenlig diarré
• Progressiv mavesmerte
• Familieanamnese for CRC/IBD
• Alder >45 (eller >40 ved risikofaktorer) – screening koloskopi forfaldent
• Anæmi (jernmangel)
• Feber

Diagnostisk tilgang

1. Anamnese: Varighed, mønster, tilhørende symptomer, medicin, rejse, familieanamnese.
2. Fysisk: Abdominal, rektal undersøgelse.
3. Blodprøver: Hb, TSH, elektrolytter, CRP, cœliaki serologi, afføringsundersøgelser (dyrkning, ova/parasitter, C. diff, kalprotektin, FIT).
4. Billeddiagnostik/Endoskopi: Koloskopi (guldstandard for strukturel), CT enterografi, kapselendoskopi.

Selvdiagnostiser ikke. Vedvarende afføringsskift (>2–4 uger) fortjener en klinikers vurdering.