Kan antistoffer gå ind i celler? Forståelse af intracellulært antigenbinding

Typisk kan antistoffer ikke penetrere levende celler for at binde intracellulære antigener. Deres store størrelse (~150 kDa) og den upenetrerbare plasmamembran forhindrer indtrædelse. De binder overflade- eller ekstra-cellulære antigener.

Vigtige undtagelser & mekanismer

• Receptor-mediere internalisering: Nogle antistoffer (f.eks. anti-CD20, anti-HER2, anti-HIV) binder overfladereceptorer og internaliseres via endocytose, hvilket bringer antigen-antistof-komplekset indad.
• Endocytose/fagocytose: Immunceller (makrofager, dendritiske celler) kan internalisere antistof-antigen-komplekser (opsonisering) til nedbrydning eller præsentation.
• Frigivne intracellulære antigener: Antistoffer binder intracellulære antigener efter deres frigivelse ved celdød (necrose, apoptose) eller aktiv sekretion (exosomer) i det ekstra-cellulære rum.

Terapeutisk udnyttelse

Disse mekanismer udnyttes i:

• Antistof-medicin-konjugater (ADCs): Antistof leverer cytooksisk payload inde i målceller efter internalisering.
• CAR-T celler: Designede T-celler genkender overflade-antigener (ikke intracellulære direkte).
• Intrabodier: Designede antistof-fragmenter udtrykt inde i celler til at målrette intracellulære proteiner (forskning/terapeutisk).

Så mens antistoffer ikke frit går ind i sunde celler, har biologien udviklet – og bioingeniørkunst udnytter – baner til intracellulær adgang.