Monoklonale antistoffer: Sygdomme og anvendelser

Monoklonale antistoffer (mAb) er laboratoriefremstillede proteiner, der målretter specifikke antigener, og revolutionerer behandling på tværs af flere sygdomskategorier.

Vigtigste terapeutiske områder

Kræft

• Non-Hodgkin-lymfom (rituximab)
• Brystkræft (trastuzumab, pertuzumab)
• Colorektal kræft (bevacizumab, cetuximab)
• Lungekræft (pembrolizumab, nivolumab)
• Leukæmi (blinatumomab)

Mekanismer: blokerer vækstsignaler, markerer kræftceller til immunforsvar, leverer toksiner/stråling.

Autoimmun- og inflammatoriske sygdomme

• Reumatoid artritis (adalimumab, tocilizumab)
• Crohns sygdom og ulcerøs colitis (infliximab, vedolizumab)
• Psoriasis (secukinumab, ustekinumab)
• Multipel sklerose (ocrelizumab, natalizumab)

Mekanismer: neutraliserer inflammatoriske cytokiner (TNF-α, IL-6, IL-17, IL-23), udryder B-celler, blokerer immuncelltrafik.

Infektionssygdomme

• COVID-19 (casirivimab/imdevimab, sotrovimab – variant-afhængig)
• RSV-forebyggelse hos spædbarn (nirsevimab, palivizumab)
• CMV-forebyggelse hos transplantationsmodtagere (letermovir – antiviral, ikke mAb)

Mekanismer: neutraliserer virus, forhindrer celleintrusion.

Vigtige overvejelser

• Specificitet: Hvert mAb målretter et unikt antigen/baner.
• Administration: Mest IV eller subkutan infusion.
• Omkostninger & adgang: Høje omkostninger; biosimilars udvider muligheder.
• Løbende forskning: Nye mål, bispecifikke antistoffer, antikropp-medicin-konjugater.

Behandlingsvalg kræver specialistevaluering af sygdomstype, biomarkers og patientfaktorer.