Hvilke sygdomme behandles med monoklonale antistoffer?

Monoklonale antistoffer bruges til behandling af en lang række sygdomme, herunder:

Kræft: Monoklonale antistoffer bruges til at behandle forskellige kræftformer, herunder non-Hodgkin lymfom, leukæmi, kolorektal cancer, brystkræft og lungekræft. De virker ved at målrette specifikke proteiner på overfladen af ​​kræftceller og enten blokere deres vækst eller aktivere immunsystemet til at angribe dem.

Inflammatoriske sygdomme: Monoklonale antistoffer bruges til at behandle inflammatoriske sygdomme som leddegigt, Crohns sygdom, colitis ulcerosa og psoriasis. De virker ved at målrette mod specifikke proteiner involveret i den inflammatoriske proces og blokere deres aktivitet og derved reducere inflammation og sygdomssymptomer.

Autoimmune sygdomme: Monoklonale antistoffer bruges til at behandle autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens eget væv. Eksempler omfatter multipel sklerose, psoriasis og immun trombocytopeni. Monoklonale antistoffer virker ved at målrette og neutralisere specifikke immunceller eller molekyler involveret i sygdomsprocessen.

Infektioner: Monoklonale antistoffer bruges til at forebygge eller behandle visse virale og bakterielle infektioner. For eksempel bruges de til at forhindre cytomegalovirus (CMV)-infektion hos transplanterede patienter og til at behandle alvorlige tilfælde af COVID-19. Monoklonale antistoffer virker ved at neutralisere patogenet, forhindre det i at inficere celler eller blokere dets replikation.

Det er vigtigt at bemærke, at det specifikke monoklonale antistof, der anvendes til behandling, afhænger af den sygdom, der er målrettet mod. Monoklonale antistoffer bliver løbende udviklet og undersøgt til brug ved behandling af en række sygdomme og tilstande.