Antistof-antigen-binding: Det variable område bestemmer specificitet

Det variable (V) område af et antistof – bestående af den tunge kæde (VH) og lette kæde (VL) variable domæner – indeholder antigen-bindingsstedet (paratope). Dens unikke amino-syre-sekvens, genereret ved V(D)J-rekombination og forfinet ved somatisk hypermutation, skaber en komplementær tredimensionel overflade til et specifikt epitope.

Nøgle-punkter

• Hver B-celle-klon udtrykker et unikt V-område → monoklonale specificitet.
• Hypervariable løkker (CDR1–3) kontakter antigen direkte; ramme-regioner giver strukturelt gerüst.
• Affinitets-modning i germinalcentre forfinner pasform via somatisk hypermutation.
• Krydssreaktivitet opstår, når distincte epitope deler strukturel lighed.

Konstante (C) områder bestemmer effektor-funktioner (isotype: IgG, IgM, IgA, IgE, IgD) men bestemmer ikke antigen-specificitet.