Postmortem køling: Algor mortis forklaret

Hvordan kroppen køler efter døden

Algor mortis (postmortem køling) er det forudsigelige fald i kropstemperaturen mod omgivelsestemperaturen. Det bruges i forensisk patologi til at estimere postmortem intervallet (PMI).

Typisk kølemønster

• Initialt plateau (0,5–1 time): Temperaturen kan forblive stabil eller endda stige lidt pga. rest-metabolsk varme.
• Lineær fase (~1–12 timer): Kerne-temperaturen falder ~1–1,5°C (1,8–2,7°F) per time under gennemsnitlige forhold.
• Asymptotisk tilnærmelse: Køling bremser, når kroppen nærmer sig omgivelsestemperaturen; fuld udfald tager 18–24+ timer.

Vigtige variable, der påvirker hastighed

Faktor	Effekt på køling
Omgivelsestemperatur	Lavere omgivelser → hurtigere køling; højere → langsommere
Kropsmasse/sammensætning	Højere BMI, mere isolation → langsommere køling
Tøj/indhylning	Isoleerer → bremser køling markant
Luftbevægelse/vind	Konvektion accelererer køling
Overfladekontakt	Konduktive overflader (metal, vådt jord) accelererer køling
Alder/sundhed	Kakeksi, lav muskelmasse → hurtigere køling
Dødsårsag	Sepsis, hypertermi → forhøjet starttemp; hypotermi → lavere

Måling & formler

• Kerne-temperatur måles rectalt, hepatisk, eller via abdominal sonde
• Almindelig formel (forenklet): PMI (timer) ≈ (37°C – målt kerne-temp) / k, hvor k = kølkonstant (typisk 0,8–1,2°C/t justeret for forhold)
• Mere præcis: Henssge-nomogram eller finite-element-modeller, der inkorporerer alle variable

Begrænsninger

• Kun pålidelig i første 12–18 timer
• Højt variabel; giver estimat, ikke præcist tidspunkt
• Skal kombineres med rigor mortis, livor mortis, entomologi, scene-kontekst

Algor mortis er et værdifuldt forensisk værktøj, når det anvendes med bevidsthed om dets mange forstyrrelser.