|  | Sundhed og Sygdom >  | Sygdomme og behandlinger | Hypoglykæmi

Hyperproteinæmi: Årsager, klinisk betydning og arbejdsopgave

Hvad er hyperproteinæmi?

Hyperproteinæmi refererer til en anormalt forhøjet total protein-koncentration i blod-plasma (typisk >8,3 g/dL). Det afspejler en ubalance mellem protein-produktion, tab og plasma-volumen. Det er et laboratorie-fund, ikke en diagnose – den underliggende ætiologi skal identificeres.

Vigtigste ætiologier

  1. Dehydrering (Relativ hyperproteinæmi): Hemokoncentration fra væske-depletion (opkastning, diarré, diuretika, utilstrækkeligt indtag). Alle proteiner forhøjet proportionelt. Omvendes ved rehydrering.
  2. Monoklonale gammapatier:
    • Multipl myelom: Klonale plasmaceller overproducerer monoklonal immunoglobuliner (M-spike) – normalt IgG eller IgA.
    • Waldenstrøms makroglobulinæmi: Lymfo-plasmacytært lymfom, der sekreterer IgM-paraprotein (forårsager hyperviskositet).
    • MGUS (Monoklonal gammopati af usikker signifikans): Asymptomatisk M-spike <3 g/dL; overvåg for progression.
  3. Polyklonal hypergammaglobulinæmi: Reaktiv polyklonal immunoglobuliner-forhøjelse fra kronisk antigent stimulering.
    • Kroniske infektioner (TB, HIV, hepatit, endokarditis)
    • Autoimmunesygdommer (RA, SLE, Sjögrens)
    • Leversygdom (cirrose – forringet clearance)
  4. Acut-fase reaktanter: CRP, fibrinogen, haptoglobin, ceruloplasmin stiger ved inflammation, traume, kirurgi, malignitet.
  5. Leversygdom-paradoks: Cirrose reducerer albumin (lavt) men øger globuliner (højt) → total protein kan være normal, lavt eller højt afhængigt af balance.
  6. Nyresygdom: Nephrotisk syndrom → albumin-tab (lavt total protein). Dog kan kronisk nyresygdom med inflammation forhøje akut-fase proteiner.

Diagnostisk arbejdsopgave

  1. Serum-protein elektroforese (SPEP): Identificerer monoklonal vs. polyklonal mønster.
  2. Immunofixations-elektroforese (IFE): Typer M-proteinet (IgG, IgA, IgM, κ/λ lette kæder).
  3. Fri let-kæde assay: κ/λ-forhold; detekterer let-kæde-kun sygdom.
  4. Kvantitative immunoglobuliner: IgG, IgA, IgM niveauer.
  5. Nyre/lever-panel, CBC, calcium, urinanalyse (Bence Jones-protein).

Kliniske perler

  • Vurder altid hydrering-status først – mest almindelig årsag.
  • Monoklonal spike → hematologi/onkologi henvisning.
  • Polyklonal forhøjelse → søg efter kronisk inflammatorisk/infektiøs driver.
  • Asymptomatisk MGUS: overvåg hvert 6–12 mdr (SPEP, FLC, CBC, nyre).

Hypoglykæmi