Forståelse af forhøjede PSA-værdier: Behandlingsmuligheder & håndtering

En forhøjet prostataspecifik antigen (PSA) værdi kræver individuel evaluering. PSA er prostataspecifikt, men ikke kræftspecifikt – godartet prostatahyperplasi (BPH), prostatitis, nylig ejakulation, kateterisering og prostatabiopsi kan alle løfte det.

Håndteringsveje

• Aktiv overvågning: Til lav-risiko kræft (PSA <10, Gleason ≤6, klinisk stadie T1–T2a). Inkluderer serie PSA, digital rektal undersøgelse (DRE), MRI og målrettede biopsi. Undgår overbehandling af indolent sygdom.
• Medicin (til BPH/prostatitis): 5α-reduktase-hæmmere (finasterid, dutasterid) sænker PSA ~50 %. Alfa-blokkere lindrer urinære symptomer. Antibiotika behandler bakteriel prostatitis.
• Kirurgi: Radikal prostatektomi (åben, laparoskopisk, robotisk) til lokaliseret kræft. Lymfeknudedissektion hvis intermediært/højt risiko.
• Stråleterapi: Ekstern stråle (IMRT/VMAT), brachiterapi (LDR/HDR) eller SBRT. Brugt til lokaliseret sygdom eller postoperativ recidiv.
• Fokal terapi: HIFU, kryoterapi, laserablation – eksperimentelt eller til meget udvalgte tilfælde.
• Systemisk terapi (Avanceret sygdom): Androgendeprivationsterapi (LHRH-agonister/antagonister), androgenreseptor-hæmmere (enzalutamid, abirateron), kemoterapi (docetaxel), immunterapi (sipuleucel-T), PARP-hæmmere (til BRCA+), radioligand-terapi (Lu-177-PSMA).

Fælles beslutningstagning

Beslutninger inddrager alder, komorbiditeter, levealder, kræftrisiko (Gleason-score, stadie, genomiske klassifikatorer) og patientværdier. Flertværktumorbord optimerer komplekse tilfælde.