Medicin til for tidlige forkammerkontraktioner (PACs): Klasser, valg og overvågning

For tidlige forkammerkontraktioner (PACs) er almindelige, ofte godeartede ekstra slag. Behandling rettes mod symptombyrde eller underliggende udløsere. Medicinvalg afhænger af komorbiditeter, ejektionsfraktion og PAC-frekvens.

Førstevalgsmidler

• Beta-blokkere (metoprolol, atenolol, bisoprolol): Reducerer sympatisk tone, sænker hjertetyk, undertrykker ektopiske fokuser. Foretrukket ved hypertoni, KHK eller HFrEF.
• Ikke-DHP calciumkanalblokkere (diltiazem, verapamil): AV-nodal forsinkelse; nyttige hvis beta-blokkere kontraindikeret/ulent. Undgå ved HFrEF.

Andenlinje / specifikke indikationer

• Digoxin: Til PACs med medfølgende forhørsflimmer/flittern og HFrEF. Smalt terapeutisk index; overvåg niveauer.
• Klasse Ic antiarytmika (flecainid, propafenon): Til symptomatiske PACs i strukturelt normale hjerter. Kontraindiceret ved KHK, HFrEF, signifikant LVH. Kræver "pill-in-the-pocket" eller kronisk dosering med overvågning.
• Klasse III (amiodaron, sotalol): Reserveret til refraktære tilfælde; betydelig toksicitetsprofil (skjoldbruskkirtel, lunge, lever, QT-forlængelse). Specialisthåndtering kun.

Ikke-farmakologiske strategier

• Koffein/alkohol reduktion: Store udløsere.
• Elektrolyt-genopfyldning: K⁺ > 4,0, Mg²⁺ > 2,0 mg/dL.
• Stresshåndtering: KVT, mindfulness, biofeedback.
• Søvnapnø-screening: OSA driver forkammer-ektopi; CPAP reducerer PAC-byrde.
• Motion: Moderat aerob konditionering forbedrer autonom balance.

Hvornår man behandler vs. beroliger

Asymptomatiske PACs med normalt strukturelt hjerte → beroligelse + livsstilsmodifikation. Symptomatiske PACs eller kardiomyopati → målrettet terapi. Involvér altid en kardiolog/elektrofysiolog til antiarytmisk initiering.