Kardioversion ved Forhøjkammerflimren: Sikkerhed, Risici og Den Kritiske Rolle af Antikoagulation

Elektrisk kardioversion leverer et synkroniseret chok for at nulstille forhøjkammerflimren (AF) til sinusrhytme. Det forvækker IKKE hjertemuskelen.

Sikkerhedsprofil

• Akte risici (lave): Hudforbrænding, transiente arytmier (bradykardi, VT/VF <1 %), tromboemboli (hvis ikke antikoaguleret).
• Ingen langsigtet myokard-skade: Chok-energi (50–200 J bifasisk) er langt under skade-grænse. Ingen reduktion i ejecionsfraktion.
• Succes-rate: 90 %+ for akut AF; lavere for persistent/langvarig AF, stor VF, metaboliske forstyrrelser.

Kritisk forudsætning: Antikoagulation

• AF >48 timer eller ukendt varighed → terapeutisk antikoagulation ≥3 uger før OG 4 uger efter.
• Alternativ: TEE-guidet kardioversion (ingen VF-appendiks-trombe) → antikoagulation peri-procedurer.
• CHA₂DS₂-VASc vejleder langsigtet antikoagulation uanset rytme.

Farmakologisk kardioversion

• Flekainid, propafenon, ibutilid, amiodaron – for nyligt opstået AF, ingen strukturel hjertesygdom (flekainid/propafenon).
• Lavere akut succes end elektrisk; proarytmi-risiko.

Når kardioversion fejler eller recidiverer

Kateter-ablation (pulmonal-ven-isolation) – overlegen langsigtet rytmekontrol, især ved paroxysmal AF.

Kardioversion er sikker og effektiv når indikeret og antikoaguleret. Den behandler rytmen, ikke substratet.