Hepatitis A, B og C: Symptomer, smittveje og vigtige forskelle

Hepatitis betyder leverbetændelse. Mens hepatitis A, B og C alle påvirker leveren, adskiller de sig dramatisk i smittveje, kroniskhed, forebyggelse og behandling.

Hepatitis A

Forårsager typisk en mild, selvbegrænsende sygdom på 2–4 uger. Symptomer: træthed, kvalme/opkastning, mavenød, mørk urin, lerfarvede afføring, ledsmerter, feber. Ingen kronisk infektion opstår. Smittes fækalt-oralt (forurenet mad/vand, tæt kontakt). Vaccine findes og er meget effektiv.

Hepatitis B

Kan variere fra asymptomatisk til alvorlig akut leverinsufficiens. Akut hepatitis B symptomer ligner hepatitis A. Kronisk hepatitis B (varer >6 måneder) udvikles hos 5–10% af inficerede voksne (højere hos børn) og kan forårsage træthed, mavenød og langsigtede komplikationer: cirrose, leverinsufficiens, hepatocellulært carcinom. Smittes via blod, seksuel kontakt og perinatal eksponering. Vaccine findes.

Hepatitis C

Ofte asymptomatisk i årtiere. Kronisk hepatitis C udvikles hos 75–85% af infektioner, hvilket fører til progressiv lever-skade, cirrose og leverkræft. Symptomer (når de dukker op): træthed, mavenød, kvalme, mørk urin, lerfarvede afføring, ledsmerter. Smittes primært gennem blodeksponering (injektionsmisbrug, usikre medicinske procedurer, transfusioner før 1992). Ingen vaccine findes, men direktevirale antivirale midler kurerer >95% af tilfældene.

Vigtigste forskelle på et blik

Egenskab	Hepatitis A	Hepatitis B	Hepatitis C
Smittetype	Fækalt-oralt	Blod, seksuel, perinatal	Blod (primært)
Kronisk infektion	Nej	Ja (5–10% voksne)	Ja (75–85%)
Vaccine tilgængelig	Ja	Ja	Nej
Kurérbar	Selvopløsning	Håndterbar (undertrykkelig)	Ja (DAAs, >95% kur)

Vacciner forebygger hepatitis A og B. Hepatitis C er kurérbar. Tidlig diagnose og passende håndtering er afgørende for alle tre.