Akut vs. kronisk hepatit: Forstå forskellene

To hovedtyper af leverskade

Hepatit = lever-skade (typisk virus A-E). Skaden falder i to kategorier: Akut (pludselig) eller Kronisk (langvarig/gentagende).

Årsager til akut hepatit

• Virus (95%): Hepatit A, B, C, D, E.
• Andre virusser: Cytomegalovirus, Herpes Simplex, Epstein-Barr, gulfebre, adenovirus.
• Non-virale: Toxoplasma, Leptospira, Q-feber, Rocky Mountain spotted fever.

Hvordan får man akut hepatit?

(Merck Manual) Usikker sex (Herpes), medicin/stoffer, alkohol, giftige svampe/kemikalier (hvid fosfor, karbontetraklorid).

Symptomer – akut og kronisk

Begge kan give alvorlig lever-skade/vigt. Starter ofte som influenza:

• Træthed, maveopblæsning/smerter, appetittab, kvalme, vægttab, feber.

Advarselssignaler (kontakt læge øjeblikkeligt):

• Mørk urin, lejrefarvet afføring
• Guldsyge (hud/øjne)
• Generel kløe
• Ømhed over leveren
• Brududvikling hos mænd (gynækomasti)

Årsager til kronisk hepatit

• HBV (± HDV) og HCV
• Medicin/stoffer
• Kan følge gentagne akutte anfald, men ofte asymptomatisk indtil alvorlig cirrhose.
• Sjældnere: Autoimmun hepatit (immunsystemet angriber leveren).

Komplikationer: Hjernepåvirkning (encefalopati), cirrhose, milteforstørrelse, ascites, levervigt.

Behandling

Akut hepatit

• Vaccine findes mod A, B, E.
• Andre virusser: Symptomatisk/støttende behandling af årsagen.

Kronisk hepatit

• Ingen vaccine.
• Antivirale midler (DAAs ved HCV, NAs ved HBV) eller kortikosteroider (autoimmun).
• Ved endelig levervigt: Transplantation.