|  | Sundhed og Sygdom >  | Sygdomme og behandlinger | Hepatitis

Hepatitis D (Delta) virus: Kliniske træk, behandlingsmuligheder og forebyggelse

Virologi

Hepatitis D-virus (HDV) er et defekt RNA-virus, der kræver hepatitis B-overfladeantigen (HBsAg) til sin sammensætning og transmission. Infektion sker som enten coinfektion (akut HBV + HDV samtidigt) eller superinfektion (HDV opnået oven på kronisk HBV).

Klinisk præsentation

FaseTræk
Akut coinfektionSelvbegrænsende hepatit; <5% skridter til kronisk HDV; højere fulminant risiko end HBV alene
SuperinfektionAlvorlig akut hepatit; >90% skridter til kronisk HDV; hurtig fibrose → cirrhose
Kronisk HDVTræthed, RUQ-smerte, icterus, autoimmuntræk; højeste cirrhose/HCC-risiko af alle virale hepatitter

Behandling

  • Pegylated Interferon-α (48 uger): Eneste terapi med bevist anti-HDV-effekt. Sustained virologisk respons ~25–30%. Betydelige bivirkninger.
  • Bulevirtide (EU-godkendt): NTCP-indgangs-hæmmer; undertrykker HDV RNA, forbedrer leverstivhed. Endnu ikke FDA-godkendt (som 2024).
  • Nukleos(t)id-analoga (TAF, ETV): Undertrykker HBV men ikke HDV direkte.
  • Levertransplantation: Til dekompenseret cirrhose/HCC. HDV recidiverer uden HBsAg-tab.

Forebyggelse

HBV-vaccination = HDV-forebyggelse. Ingen HDV-vaccin findes. Sikker injektionspraksis og seksuelle forebyggelsesforanstaltninger forhindrer HBV/HDV-ophobelse.

Hepatitis