Genkendelse af sjok: Typer, symptomer & nødreaktion

Medicinsk nødtilstand

Når en person går i sjok er det en medicinsk nødsituation, der kræver øjeblikkelig lægehjælp. Forskellige sjok-typer: rygsøjle-sjok, anafylaktisk sjok, kardial sjok, septisk/toxisk sjok – samt forskel på emotionel og fysiologisk sjok.

Udstyr

• Tæppe
• Tøj
• Telefon

Sjok-typer

1. Kardial sjok: Hjerteproblem → utilstrækkelig blodpumpe til hjerne/vitale organer → faldende blodtryk → sjok.
2. Anafylaktisk sjok: Udløser/ekstern stimulus → alvorlig allergisk reaktion → karforkrampning? (eigentlich dilatation) → faldende blodtryk → sjok.
3. Septisk/toxisk sjok: Blodinfektion/forurening → infektion i blodstrøm → væv/organer kan ikke bruge ilt/næringstoffer. Alvorligt brændte i høj risiko.
4. Rygsøjle-sjok: Rygsøjle-traume/skade → kan ikke regulere blodkar → dilatation → faldende blodtryk. Person bliver varm, rød, hud rød.
5. Andre typer: Brændskader, væsketab, stor blodtab. Vigtigt at skelne emotionel sjok (psykisk belastning) fra fysiologisk sjok (ændrede kropsprocesser).

Tegn & symptomer

6. Generelt: Bleg, kold, klam hud. Rygsøjle/sepsis-sjok: varm, rød hud. Mundområde blåt. Hurtig, lav åndedræt.
7. Puls: Svagere. Angst, svaghed, bevidstløshed. Hvis vågen: kvalme, opkast.

Førstehjælp (ABC)

8. Luftveje: Tjek frihed, fjern blokeringer.
9. Åndedræt: Sikr at personen ånder. Hvis stoppet → CPR. Tag CPR-kursus.
10. Cirkulation: Tjek puls/blodtryk.
11. Ring 112: Eller delegér hvis du laver CPR.
12. Hold varm: Tæppe/tøj. Førstehjælp for årsagssygdom/skade. Hvis ingen rygsøjle-mistanke → læg på ryg, løft ben (sjok-position) → øger blodtilførsel til hjerne/hjerte.
13. Stabil sideleje ved opkast/svæl: Forhindrer aspiration, lader væsker afløbe.
14. Løft hoved ved åndedrætsbesvær: Kun hvis rygsøjle-skade usandsynlig.
15. Ved mistanke om rygsøjle-skade: IKKE FLYT PERSONEN undtagen for at redde liv/fjerne fra fare. Hvis flytning nødvendig: 3–4 personer, hold hoved i linje med krop, rul så jævnt som muligt.