Forståelse af anfal: Medicinske årsager, symptomer & håndtering

Et anfal er effekten af en elektrisk abnormalitet i hjernen. Resultatet kan variere fra ukontrollerbar muskelrystelse til bevidstloshed. Et anfal kan også forårsage tab af balance og kvælning. Første skridt til at kontrollere anfald er at forstå, hvorfor de opstår. At kende årsagerne gør det nemmere at formulere en forebyggelsesplan og kan forbedre livskvaliteten for dem, der lider af dem.

Medicinske årsager til anfald

• Neurologiske tilstande – Epilepsi er en af de mest almindelige. Årsagen er ofte ukendt; de fleste epileptikere kan aldrig pege på oprindelsen. Mulige årsager: hovedtraumer og iltmangel ved fødsel. Andre neurologiske lidelser som autisme og cerebral parese kan udløse pludselige anfald. Fælles træk: hjernen fungerer anderledes og sender fejlagtige elektriske signaler.
• Skade – Især hovedtraume kan resultere i anfald i ca. 2 uger efter hændelsen. I nogle tilfælde opstår anfald op til 2 år efter. Det betyder ikke nødvendigvis, at personen er epileptiker eller at en permanent tilstand er udviklet.
• Medicinske komplikationer – Hvis noget ikke stemmer i kroppen, kan anfald være et symptom. F.eks. hvis metabolism ikke fungerer, eller kroppen ikke kan udskille affald. Diabetes, lever-svigt og nyreskader kan alle udløse anfald. Infektioner som meningitis kan også give anfald. Vigtigt at være opmærksom – et anfal kan indikere en anden medicinsk tilstand.
• Stofmisbrug – Fremmede stoffer kan være skyld i anfald. Brug af kokain og amfetaminer kan få kroppen til at reagere voldsomt. Endda overmæssigt alkoholinntag kan forårsage anfald. Nogle gange oplever folk, der prøver at stoppe deres afhængighed, anfald som en del af abstinens. Når systemet regulerer sig igen, justerer kroppen sig naturligt, og anfaldene bør stoppe.
• Tumorer – Hjernetumorer, hjernesår eller hjernblødninger kan også forårsage anfald. Tumorer kan vokse når som helst. Mest almindelige hos folk i 30'erne eller ældre. Anfald kan variere fra milde til voldsomme og hyppige.