Russell-Silver syndrom: Symptomer, diagnostik og opfølgning

Hvad er Russell-Silver syndrom (RSS)?

Russell-Silver syndrom er en sjælden kongenital vækstforstyrrelse (incidens ~1:30.000-1:100.000) karakteriseret ved intrauterin væksthæmning (IUGR), postnatal væksthæmning, karakteristiske ansigtstræk og asymetri. Det er en epigenetisk sygdom (imprinting-forstyrrelse) primært involverende kromosom 11p15 (IGF2/H19 region) (35-50 %) og maternal uniparental disomi for kromosom 7 (matUPD7) (10 %).

Kernsymptomer (Netchine-Harbison kliniske kriterier)

Diagnose stilles klinisk (score ≥4/6) og bekræftes genetisk:

1. Lille for gestationsalder (SGA) uden catch-up vækst – vægt/længde < -2 SD ved fødsel, fortsat lav vækstkurve
2. Relativ makrocefali – hovedomkreds normal/stor i forhold til lav vægt/længde (triangulært ansigt)
3. Kroppsasymetri (hemihyperplasi) – benlængdeforskelle, ansigtsasymetri
4. Karakateristiske ansigtstræk: Triangulært ansigt, fremtrædende pande, smal hage, nedvendt mundvinkler, stor forhoved
5. Føde-/svelgesværigheder / lav blodsukker – dårlig appetit, reflux, næsten alle har behov for sondemådning / G-tube i barndommen
6. Klinke 5. finger (klinodaktyli)

Andre hyppige manifestationer

• Motorisk udviklingsforsinkelse (ofte mild)
• Tal-/sproudviklingsforsinkelse
• Hypoglykæmi (hyppigt i barndommen pga. lavt fedtdepot, høj hjerne/vægt-ratio, GH/IGF-1 axis forstyrrelse)
• Genitale anomalier: hypospadias, kryptokordi, mikropenis (drenge)
• Nyrer/anatomiske anomalier
• Tandsygdomme (mikrodonti, enamelhypoplasi, tandkongest)
• Skoliose, kyphose
• Autoimmunitet (thyroidea, celiaki) – øget risiko

Diagnostik

1. Klinisk mistanke baseret på vækstkurver og fenotype
2. Genetisk test (førstevalg): Methylationsspecifik PCR / MLPA for 11p15 (H19/IGF2 DMR) + SNP-array for matUPD7. Opnår diagnostik i ~60 %.
3. Hvis negativ: hele eksom-sekvensering for sjældnere årsager (IGF2, CDKN1C, PLAG1, HMGA2 m.fl.)
4. Blodprøver: Glukose, IGF-1, IGFBP-3, thyroidea, kønshormoner, kælium
5. Røntgen: benalder (forsinket), benlængdemåling

Behandling og håndtering

Væksthormonbehandling (GH)

• Indikeret ved: persistens væksthæmning (< -2,5 SD), normal GH-sekretion
• Start så tidligt som muligt (typisk 2-4 år) for at maksimere slutlængde
• Dosis: 0,035-0,05 mg/kg/dag (højere end standard pga. IGF-1-resistens)
• Effekt: +1,5-2,5 SD i højde over årene, endelig højde ofte 145-155 cm (drenge), 135-145 cm (piger)
• Overvågning: blodsukker, IGF-1, skoliose, benalder, hudreaktioner

Ernæring og hypoglykæmi-profylaxe

• Hyppige, små måltider (5-6/dag), højt kaloritæt
• Natturnlig sondemådning / kontinuerig pump hos spædbarn
• Kornstivelse (uovervåget) som langsomt frigivende kulhydrat kilde om natten
• Undgå fasten – risiko for alvorlig hypoglykæmi
• Ernæringsvejleder involvering tidligt

Multidisciplinær opfølgning

• Pædiatrisk endokrinolog (vækst, GH, hypoglykæmi, pubertet)
• Klinisk genetiker (diagnostik, rådgivning, recidivrisiko)
• Logoped (tal, føde, svelge)
• Ergoterapeut / fysioterapeut (motorik, asymetri)
• Psykolog / pædagogisk rådgivning (skole, socialt)
• Tandlæge (tandudvikling)
• Ortopædkirurg (skoliose, benlængdeforskelle)

Prognose

• Normal intelligens hos fleste, men læringssværigheder / ADHD hyppigere
• Pubertet ofte tidlig (adrenarche) – kan yderligere begrænse slutvækst
• GnRH-analoger kan overvejes ved meget tidlig pubertet for at forlænge vækstperiode
• Voksne: lav vægt, metabolsk syndrom risiko (insulinresistens), osteoporose risiko
• Livslang endokrinologisk opfølgning anbefales

Rådgivning til familier

• Recidivrisiko: Lav (<1 %) hvis sporadisk epigenetisk fejl; 50 % hvis forælder har mutation i IGF2/CDKN1C
• Tidlig intervention (GH, ernæring, motorik) gør stor forskel
• Patientforeninger (RSS International, nationale grupper) – vigtigt netværk