Insulinresistens: Symtommer, årsager og risikofaktorer

Hvad er insulinresistens?

Insulinresistens er kroppens utilstrækkelige evne til at udnytte det insulin, den selv producerer. Insulin gør normalt det muligt for kroppen at bruge glukose til energiproduktion. Ved insulinresistens reagerer cellerne i fedtvev, lever og muskler unormalt på insulin. Resultatet er, at kroppen kræver højere insulin-niveauer for at få glukose ind i cellerne, bukspytkirtlen overbelastes, og risikoen for diabetes stiger.

Almindelige symtommer

• Træthed og mental træthed: En af de mest almindelige tegn. Du kan føle dig udmattet hele dagen eller på bestemte tidspunkter. Mental træthed kan ydre sig som hukommelsestab, manglende interesse og dårlig præstation i job/skole.
• Søvnighed efter måltid: Markant søvnighed straks efter et kulhydratrigt måltid (mindst 20 % kulhydrater) er et tydeligt symptom.
• Depression: Muligt symptom på grund af kulhydraters virkning på hjernen.
• Hypoglykemi: Periodiske fald i blodsukker, ofte kombineret med træthed. Længere perioder med lavt blodsukker kan indikere et problem.
• Humørsvingninger: Irritabilitet, uro og nervøsitet, der ofte løser sig ved at spise.
• Opblæsning: Utilstrækkelig kulhydratfordøjelse kan give tarmgasser og opblæsning.
• Vægtøgning: Mænd opbygger ofte fedt omkring maven, kvinder omkring höfterne.
• Høje triglycerider og hypertension: Fedt lagres i arterierne, hvilket løfter triglycerider. For meget insulin i systemet forhøjer blodtrykket.
• Acanthosis nigricans: En alvorlig form, der giver mørke hudpartier på hals, knæ, albuer, armhuler og knogler.

Overvejelser og risikofaktorer

Risikofaktorer inkluderer familiebetinget diabetes, fedme, stigende alder, inaktiv livsstil, etnicitet, tidligere graviditetsdiabetes og fødsel af barn over 4,5 kg. Nogle med insulinresistens er asymtomatiske i årvis. Regelmæssige check-ups kan fange tilstanden tidligt. Tidlig diagnose og behandling forebygger videre sundhedsproblemer.