Methotrexat Injektioner: Bivirkninger & Folat Metabolisme

Hvad er Methotrexat?

Methotrexat er et lægemiddel brugt til behandling af visse kræftformer, kroniske tilbagefaldende hudsygdomme (som psoriasis) og reumatoid artritis. Virkningsmåden er ved hæmning af enzymer involveret i metabolismen af en essentiel næringstof (folat). Methotrexat rammer inflammatoriske celler og kræftceller, men kan skade normale væv med højere folat-behov. Denne artikel fokuserer på effekterne af methotrexat på folat-metabolismen, som kan producere de bivirkninger, der er forbundet med methotrexat-injektioner.

Bivirkninger

De mest rapporterede bivirkninger af methotrexat er sår, kvalme og mavebesvær. Lavt antal hvide blodceller kan resultere i øget modtagelighed for infektioner. Andre bivirkninger er angivet nedenfor efter toksicitet på organsystemer. Disse toksiciteter og bivirkninger produceres ved hæmning af essentielle biokemiske baner. Methotrexat er et antimetabolit af folat og hæmmer et enzym (dihydrofolat reduktase), der metaboliserer folat-forbindelser. Ved hæmning af dette enzym mindsker det typen og mængden af folater tilgængelige for biokemiske reaktioner. Disse reaktioner inkluderer syntese af nukleinsyrer (f.eks. DNA og RNA) og cellerens behandling af proteiner. Nedsat nukleinsyrsyntese hæmmer celledeling, som forstyrrer proliferationen af diverse kræftceller. Denne aktivitet er ikke udelukkende rettet mod kræftceller, og bivirkningerne af methotrexat forårsager forstyrrelse af andre folat-relaterede cellulære aktiviteter. Den generelle toksicitet af methotrexat er en funktion af hæmning af normal celledeling i celler og væv med højt omskiftning og forstyrrelse af cellulære signaler.

Hæmatologisk Toksicitet

Knoglemarven producerer konstant nye celler. Disse celler er essentielle for ilttransport, immunfunktion og sårheling. Methotrexat kan hæmme celleproduktionen i knoglemarven og forårsage depression i niveauer af røde blodlegemer (RBC), hvide blodlegemer (WBC) og blodplade produktion. Dette kan ultimativt føre til lavt RBC (anæmi), lavt WBC (leukopeni) og øget risiko for blåmærker eller blødning på grund af lave blodplader, som er essentielle i skorpdannelse.

Levertoksicitet

Akut og kronisk levertoksicitet rapporteres hyppigst på grund af store doser eller langvarig eksponering for methotrexat. Kronisk toksicitet kan være fatal og skal overvåges nøje. Toksicitetsrisiko øges ved alkoholforbrug, diabetes, fedme og høj alder. Lever skade kan resultere på grund af nedsatte cellulære reaktioner (f.eks. methylering) af leveren og undertrykt proliferering.

Immunologisk & Pulmonal Toksicitet

Methotrexat skal bruges med ekstra varsomhed, når en aktiv infektion er til stede. Det kan forårsage immunisering til at være ineffektiv. Potentielt fatale opportunistiske infektioner (f.eks. lungebetændelse) kan også forekomme på grund af undertrykt hvide blodceller aktivering og produktion.

Neurologisk Toksicitet

Nerve skade (neurotoksicitet) er rapporteret hos patienter behandlet med intravenøst methotrexat. Bivirkninger rapporteres som leukoencefalopati, som er hvidt stof (leuko-) hjerne (-encephalo) skade (-pati) og præsenterer sig som visse typer anfall. Hjernen og ryggedvæsken har høje niveauer af folat, som fungerer i at opretholde neurotrasmiter produktion og reparation af aminosyrer. Forstyrrelser af disse processer er indikeret i anfalls produktion og neurotoksicitet.

Nyrer (Renal) Toksicitet

Methotrexat kan indføre nyre skade og nyre svigt. Nyrer toksicitet skyldes den store koncentration af methotrexat, der naturligt filtreres fra blodet. Disse høje koncentrationer kan føre til krystaldannelse inden i nyren, hvilket forårsager skade eller svigt.

Hud Reaktioner

Alvorlige og nogle gange fatale hudreaktioner rapporteres med methotrexat. Topikale reaktioner inkluderer kløe, pigmentforandringer, bylder, udslæt og ulcera. Alvorlige reaktioner inkluderer cellulær dødsfald af væv og Stevens-Johnson syndrom. Disse tilstande kan resultere på grund af forstyrrelse af immunsystemet, hvilket fører til infektioner, og forstyrrelse af vævreparation og replikation ved injections- eller sårsteder.