CT vs. MRI kontrast: Forstå typer og sikkerhed

Hvordan kontrastmidler virker

• Fremhæver visse væv/strukturer fra omgivelserne.
• CT (røntgen + computer): Kontrastmidler absorberer/blokerer røntgen → organer mere synlige.
• MRI (radiobølger + magnetfelt): Kontrastmidler ændrer vandmolekylers magnetiske egenskaber → bedre vævkontrast og billedkvalitet.

Typer og anvendelse

• CT: Bariumsulfat (tablet/vand/klisme) → GI-trakt (mave, tyktarm, spiserør). Jodbaseret (klar væske, IV) → blodkar, galdeblære, milte, urinveje, galdegang.
• MRI: Gadolinium-baseret (IV) → hjerne, indre organer (hjerte, nyrer, lunger), kar, bløde væv.

Bivirkninger

• Generelt sikre, men milde bivirkninger forekommer; alvorlige allergiske reaktioner sjældne.
• Barium (oral): Dårlig smag. (rektal): Opsvulmet følelse.
• Jod (IV): Metallisk smag, blåmærker ved injectionssted, kløe, hovedpine, kvalme, flushing, opkastning, bønner.
• Gadolinium: Meget få bivirkninger, lavere allergirisiko end jod/barium. Alvorlige reaktioner ses primært hos patienter med tidligere reaktioner (Prince et al., AJR 2011).

Risikofaktorer

• Hjertesygdom, diabetes, nyresygdom, allergi, astma, dehydrering, tidligere reaktion på kontrast → højere risiko for alvorlig reaktion. Informér læge om medicin/tilstande før scan.

Advarsel

• Nyresygdom, graviditet, diabetes-medicin (Glucophage/Metformin): jod kan give nyresvigt.
• Alvorlig nyresygdom + gadolinium → risiko for nefrogen systemisk fibrose (tykkelse af organer/væv/hud).