|  | Sundhed og Sygdom >  | Sygdomme og behandlinger | Hjerteanfald

Carotis puls: Placering, teknik og klinisk betydning

Carotis puls er den mest tilgængelige centrale puls, der afspejler aortal trykbølgeform. Den vurderes rutineret i akutsituationer og kardiovaskulære undersøgelser.

Anatomi & Placering

  • Carotis arterie: A. carotis communis → bifurkerer ved C3–C4 til intern (hjerne) og ekstern (ansigt/hals) carotis.
  • Palpationssted: Anterior for sternocleidomastoideus, på niveau med skjoldbruskben (C4), medialt for muskelbuk. Aldrig komprimer begge samtidigt (risiko for cerebral hypoperfusion, baroreceptor reflex bradykardi).

Teknik

  1. Patient liggende, hoved lidt strækket/vendt modsatrettet.
  2. Brug pege- og langfingerspids (ikke tommelfinger — har egen puls).
  3. Udøv blidt tryk; følg opstryk, top, nedstryk, dicrotisk knik.
  4. Vurder frekvens, rytme, amplitude, kontur. Sammenlign sider (bør være symmetriske).

Kliniske perler

  • Fraverende/formindsket: Chok, hjertestop, aorta-dissektion, carotis stenose/okklusion.
  • Bundende (Corrigans puls): Aortaregurgitation, PDA, høj-output tilstande (feber, anæmi, AV-fistel).
  • Pulsus parvus et tardus: Forsinket, lav-amplitude opstryk → alvorlig aortastenose.
  • Pulsus bisferiens: To systoliske toppe → HOCM, kombineret AS/AR.
  • Carotis bruit: Auskultér for stenose (>70% stenose sensitivitet ~80%).

Akut brug

  • HLR: Tjek carotis puls ≤ 10 sekunder før start af kompressioner.
  • ACLS: Overvåg under genoplivning.

Carotis palpation er en kerne klinisk færdighed. Undersøg altid én side ad gangen.

Hjerteanfald