Forståelse af risikofaktorer for børn med handicap

Diagnose

Udiagnosticerede handicapper sætter barnet i højere risiko for frustration og fiasko. Dysleksi, syns- og lærevanskeligheder giver unødvendig stress, når forældre ikke forstår problemet. Tidlig diagnose er vigtig for at håndtere kognitive og motoriske problemer. At hjælpe barnet med at leve med handicap tidligt sænker risikoen for vanskeligheder senere i livet.

Familie

Afvigende adfærd kan indprentes i barnet, når familien mislykkes som enhed. Familiekonflikter, holdninger, pleje, inkonsekvent opdragelse og stress hjemme er bidragende faktorer. I stedet for at række ud kan barnet blive antisocialt og indadvendt. En stærk, omsorgsfuld familie gør ham mere åben og social med handicapnet. Et elsket barn griber fat i livet mere positivt.

Vold og overgreb

Risiko for vold eller overgreb er højere hos børn med handicap. Sociale og økonomiske problemer ses som risikofaktorer, ikke handicapnet i sig selv. Misbrugere ser dem ofte som lette offer. Uvidenhed og traditionelle fordomme mod handicappede øger barnets stressniveau. Udover støtte og intervention bør børn deltage i forebyggelsesprogrammer mod vold. At forstå problemet er første skridt til at reducere risici.

Overvægt

Børn med handicap har dobbelt så stor risiko for overvægt eller fedme som andre børn. Hjerte-kar-risiko stiger med vægten. Sekundære problemer ved handicapet kan forværres af fedme. Ekstra vægt belaster led og muskler, medfører smerte og træthed. Reduceret mobilitet tilføjer mere vægt. Social interaktion er vigtig for både mental og fysisk sundhed for at forhindre fedme.

Psykososial tilpasning

Handicapper, der begrænser kommunikation eller læring, giver størst risiko for psyko-soziale problemer. Depression, angst, fjendtlighed og dårlige sociale færdigheder findes hos mange handicappede børn. Psyko-soziale problemer estimeres til at være tre gange højere. Sociale faktorer som hjem, skole og lokalsamfund bidrager til selvværd. Et barn der mangler her, sættes i større risiko.