Diastolisk blodtryk: Definition, fysiologi, klassifikation og klinisk betydning

Definition

Diastolisk blodtryk (DBP) er trykket udøvet på artærerne under ventrikulær diastole (afslapnings/fyldningsfase). Det er det lavere tal i en BT-måling (f.eks. 120/80 mmHg).

Fysiologiske determinanter

• Systemisk vaskulær modstand (SVR) – primær determinator.
• Hjertefrekvens – længere diastole → højere DBP.
• Artærestivhed – aldring, aterosklerose → forhøjet DBP initialt, derefter isoleret systolisk HT.
• Blodvolumen, aorta-klapkompetence.

Klassifikation (ACC/AHA 2017)

Kategori	SBP	DBP
Normal	<120	<80
Forhøjet	120–129	<80
Stadie 1 HT	130–139	80–89
Stadie 2 HT	≥140	≥90

Klinisk betydning

• Isoleret diastolisk hypertens (IDH) <50 år: Øget kardiovaskulær risiko.
• Lav DBP (<60) hos ældre/koronarsygdom: Kan kompromittere koronarperfusion (diastolisk perfusions-tid).
• Pulstryk (SBP–DBP) >60 mmHg: Markør for artærestivhed.

Måle bedste praksis

• Hvile 5 min, sidder, ryg supported, fødder plane, arm på hjerteniveau.
• Korrekt manchet størrelse (blæse 80% armomfang).
• Gennemsnit ≥2 målinger 1 min adskilt.
• Bekræft hypertens på ≥2 separate lejligheder.

Præcis DBP-måling og tolkning er essentielle for kardiovaskulær risikostratificering og håndtering.