IV-væsker med natrium og kalium: Indikationer, sammensætning og overvågning

Hvorfor natrium og kalium i IV-væsker?

Disse elektrolytter opretholder væskebalance, blodtryk, nervetransmission, muskelkontraktion og syre-base-homeostase. IV-administration retter eller forebygger ubalancer, når oral indtag er utilstrækkelig eller tab er overmåde store.

Primære indikationer og væskestrategier

Indikation	Typisk væske- og elektrolytstrategi
Dehydrering (opkast, diaré, sved)	Isoton kristalloid (NaCl 0,9%, Ringer-lactat) + KCl hvis hypokaliæmi
Hyponatriæmi (Na⁺ <135 mmol/L)	Hyperton saltvand (3%) ved alvorlige/symptomatiske tilfælde; isoton ved milde
Hypokaliæmi (K⁺ <3,5 mmol/L)	KCl 20–40 mmol/L i IV-væske ved ≤10 mmol/t (central venous kateter ved >20 mmol/t)
Vedligeholdelsesvæsker	Glukose 5% + NaCl 0,45% + 20 mmol KCl/L (justér for nyrefunktion)
Perioperativt	Målrettet: erstat tab, oprethold euvolæmi, undgå hyperkloræmi (balancerede kristalloider foretrækkes)
Nyresvigt (oligurisk)	Begræns K⁺; Na⁺ efter volumestatus; overvej dialyse

Kritisk overvågning

• Serum-elektrolytter hver 4–6 time initielt (oftere ved aggressiv erstatning).
• EKG for K⁺-ændringer (spidse T-bølger, U-bølger, QT-forlængelse).
• Væskebalance (ind/ud), daglige vægt.
• Urinproduktion og kreatinin.

Sikkerhedsprincipper

• Giv ALDRIG K⁺ IV-bolus – risiko for livstruende arytmi.
• Maks. perifer K⁺-koncentration: 40 mmol/L; hastighed ≤10 mmol/t.
• Ret hyponatriæmi langsomt (≤8 mmol/L/24t) for at undgå osmotisk demyelining.
• Brug balancerede kristalloider (Plasma-Lyte, Ringer-lactat) frem for NaCl 0,9% ved store volumener for at reducere hyperkloræmisk acidose.

IV-elektrolytbehandling er kraftfuld – præcision og omhyggelig overvågning er ikke-forhandelbare.