Hvordan blev blodsukkeret målt før meter?
Før opfindelsen af blodsukkermålere blev blodsukkerniveauet testet ved hjælp af forskellige metoder, der var mere komplekse og tidskrævende. Her er et par historiske metoder, der bruges til at måle blodsukker før introduktionen af målere:
Benedicts test:
Denne kvalitative test, udviklet i 1908 af Stanley Ross Benedict, blev brugt til at påvise tilstedeværelsen af glukose i urinprøver. Det involverede tilsætning af Benedicts reagens (en blanding af kobbersulfat, kaliumthiocyanat og natriumcarbonat) til urinen. Tilstedeværelsen af glukose i urinen ville få opløsningen til at ændre farve. Intensiteten af farveændringen indikerede den omtrentlige koncentration af glucose.
Fehlings test:
I lighed med Benedicts test blev Fehlings test, udviklet i 1840'erne af den tyske kemiker Hermann von Fehling, også brugt til at påvise glukose i urinen. Det involverede tilsætning af Fehlings reagens (en blanding af kobbersulfat og kaliumhydroxid) til urinen. Hvis glucose var til stede, ville det reagere med kobberionerne og danne et murstensrødt bundfald af kobber(II)oxid.
Hagedorn-Jensen metode:
Denne kvantitative metode, udviklet af Hans Christian Hagedorn og Poul Aage Jensen i 1920'erne, blev brugt til at måle blodsukkerniveauet. Det involverede udfældning af proteiner fra en blodprøve ved hjælp af zinksulfat og kaliumferrocyanid, derefter filtrering af blandingen og analyse af filtratet for glucoseindhold ved hjælp af en titreringsproces med en standard kaliumpermanganatopløsning. Mængden af permanganat, der kræves for at oxidere glukosen i filtratet, vil indikere blodsukkerniveauet.
Somogyi-Nelson-metoden:
En anden kvantitativ metode, udviklet af Michael Somogyi og Nels Paul Nelson i 1930'erne, involverede også udfældning af proteiner fra en blodprøve. Ved denne metode blev en kobbersulfatopløsning tilsat til filtratet for at danne et kobber-glucosekompleks. Komplekset blev derefter oxideret, og mængden af reduceret kobber blev bestemt ved titrering med en opløsning indeholdende natriumthiosulfat. Blodsukkerniveauet kan beregnes ud fra den nødvendige mængde thiosulfat.
Disse historiske metoder krævede laboratorieudstyr, kemikalier og dygtige teknikere, hvilket gjorde blodsukkermåling til en udfordrende og tidskrævende opgave. Udviklingen af blodsukkermålere ved hjælp af elektrokemiske sensorer revolutionerede blodsukkermåling, hvilket gjorde det nemmere, hurtigere og mere tilgængeligt for personer med diabetes.
Højt blodtryk