Arvelighed og sygdom: Spektrumet af genetisk bidrag – ikke alle sygdomme er genetiske

Påstanden "alle sygdomme er forårsaget af arvelighed" er falsk. Genetisk bidrag til sygdom findes på et spektrum:

• Fuldt genetisk (Mendelsk/Kromosomalt): Bestemt af patogen variant(i) i enkelt gen eller kromosom. Eksempler: Cystisk fibrose, Huntingtons sygdom, Downs syndrom. Penetrans kan være ufuldstændig.
• Stærk genetisk disposition: Høy arvbarhed men kræver miljømæssige udløsere. Eksempler: Type 1 diabetes, autoimmun skjoldbrusk, tidlig Alzheimer (APP, PSEN), BRCA1/2 arvelig bryst/æggestok-kræft.
• Moderat genetisk risiko (Polygen): Mange almindelige varianter (SNP'er) hver med lille risiko; kumulativ polygen risikoscore. Eksempler: Type 2 diabetes, koronar hjerte-sygdom, hypertension, schizofreni, astma.
• Svag/justerbar genetisk indflydelse: Genetik lader pistolen; miljø trækker afdrækkken. Eksempler: De fleste kræftformer (sporadiske somatiske mutationer + livsstil), osteoartrose, parodontal sygdom.
• Primært miljømæssigt/ikke-genetisk: Infektionssygdomme (TB, malaria, COVID-19), traume, ernæringsmæssige mangelstoffer, toksin-eksponering, iatrogene skader. Genetik kan påvirke sværhedsgrad/udfald men ikke årsag.

Gen-miljø-interaktion (G×E) og epigenetik (DNA-methylering, histone-modifikation) modulariserer yderligere udtryk. Præcisionsmedicin udnytter genetiske data til risiko-stratifisering, forebyggelse og målrettet terapi, men genetik er én determinant blandt mange.