Miasma-teorien: For-germ-teori tro på "dårlig luft" som sygdomsårsag

Miasma-teorien (fra græsk miasma = forurening) dominerede medicinen fra oldtiden til midten af 19. århundrede.

Kerneoverbevisning

Sygdomme (kolera, pest, malaria, typhus) forårsages af indånding af skadelige dampe ("miasmata") fra rådende organisk materiale, sumpe, kloakker og smuds.

Historisk indflydelse

• Drev sanitarreformer: kloaksystemer, rent vand, affaldsfjernelse, ventilation – som faktisk reducere sygdomme ved at fjerne bakterielle/virale ynglegræder.
• Florence Nightingale og John Snow (kolera-kort) opererede inden for/imod dette rammeværk.
• Forsinkede accept af germ-teorien (Semmelweis, Pasteur, Koch), fordi miasma forklarede mønstre uden mikroorganismer.

Hvorfor den mislykkedes

• Kunde ikke forklare person-til-person-transmission, patogen-specifiktet, eller hvorfor nogle i samme miljø forblev sunde.
• Mikroskopi og dyrkning beviste, at mikroorganismer forårsager infektion.

Miasma-teorien var forkert i mekanisme, men rigtig i at foreskrive sanitation – et sjældent tilfælde, hvor en falsk teori producerede ægte folkesundhedsmæssige fordele.