Hvordan diagnosticerer man toksisk shock syndrom?

Diagnosticering af toksisk shocksyndrom (TSS) involverer en kombination af genkendelse af symptomer, udførelse af en fysisk undersøgelse og udførelse af laboratorietests. Her er de vigtigste diagnostiske trin:

1. Symptomer:

- Feber og kuldegysninger

- Lavt blodtryk (hypotension)

- Et rødt, hævet udslæt, der ligner en solskoldning, som ofte begynder ved injektionsstedet eller det kirurgiske snit

- Kvalme og opkastning

- Diarré

- Muskelsmerter (myalgi)

- Svimmelhed og besvimelse

- Forvirring og desorientering

- Hurtig vejrtrækning og puls

- Anfald

2. Fysisk eksamen:

- En grundig fysisk undersøgelse udføres for at se efter tegn som:

- Udbredt udslæt

- Tørre slimhinder

- Hudafskalning, især på håndflader og såler

- Tegn på multipel organsvigt, herunder nyre-, lever-, lunge- og hjertedysfunktion

3. Laboratorietest:

- Blodprøver:

- Komplet blodtal (CBC) kan afsløre lavt antal blodplader (trombocytopeni), forhøjet antal hvide blodlegemer (leukocytose) og anæmi

- Blodkulturer udføres for at identificere tilstedeværelsen af ​​bakterier, normalt Staphylococcus aureus eller Streptococcus pyogenes

- Urinprøver:

- Urinalyse kan vise tegn på nyresvigt

- Andre tests:

- Leverfunktionstest

- Nyrefunktionstest

- Koagulationsundersøgelser (for at vurdere blodkoagulationsfunktionen)

4. Bekræftelse af diagnose:

TSS diagnosticeres, når en person opfylder specifikke kriterier, kendt som Centers for Disease Control and Prevention (CDC) kriterier. Disse kriterier omfatter at have mindst tre af følgende symptomer eller tegn:

- Feber

- Udslæt

- Lavt blodtryk

- Inddragelse af mindst tre organsystemer (f.eks. hud, mave-tarm, kardiovaskulær, nyre)

- Isolering af S. aureus eller S. pyogenes fra et normalt sterilt sted (såsom blod, dybt væv eller byld)

I tilfælde af mistanke om TSS er tidlig genkendelse og hurtig behandling afgørende, da det hurtigt kan udvikle sig og føre til alvorlige komplikationer og endda død, hvis det ikke behandles.