Madforgiftning: Hvornår du skal søge akut lægehjælp

Mange tilfælde af madforgiftning forbliver milde og kræver ingen lægehjælp udover sengehvile og korrekt hydrering. Men når symptomer er mere alvorlige, skal du erkende, at medicinsk hjælp kan være nødvendig for at forhindre alvorlig langvarig invaliditet eller død.

Når du skal søge lægehjælp ved madforgiftning

• Du har brug for: Giftlinje

1. Vurder alvorlighedsgraden. Relativt milde symptomer som lette mavesmerter og blæser passerer ofte på få timer. Men overvåg dem tæt og søg hjælp, hvis de forværres.

2. Ring til Giftlinjen ved PLUDSELIG debut af feber, diarré, opkastning og/eller muskelsvaghed/træthed. Det er tegn på alvorligere madforgiftning, og en rådgiver kan vejlede om lægehjælp er nødvendig.

3. Genkend alvorligere symptomer. Uforklarlige rystelser, ustilladelig diarré/opkastning, svimmelhed, migræne bør undersøges af læge. Gå (eller lad nogen køre dig) til nærmeste akutmodtagelse STRAKS ved sådanne symptomer.

4. Lær de mindre kendte symptomer at kende, som typisk indikerer meget alvorlig fødevaresygdom. Råt/underkogt fisk, muslinger, østers, blåmuslinger, skaldyr kan give hudforandringer eller hudfarveændringer (blålig/gulnende). Sådanne tilfælde skal behåndres som nødsituationer – søg læge MED SAMME.

5. Vær forsigtig. Bedre at være sikker end ked af det. Hvis dine symptomer giver alvorligt ubehag, er du bedre stillet ved at søge læges råd end at kæmpe mod sygdommen alene. Da nogle typer madforgiftning kan være dødelige, skal din læge bestemme bakterietype. Behandlinger er tidsafhængige – jo hurtigere, desto mere effektive.

Advarselssignaler ("Red flags"): Blod i afføring/opkast, feber >38,5°C >48t, tegn på alvorlig dehydrering, neurologiske symptomer (forvirring, dobbelttsyn, talevanskeligheder), graviditet, immunsvækkelse, alder >65 år, barn <5 år. Ring 112 ved tvivl.