Kelation Forklaret: Definition, Anvendelse og Betydning

En kelat dannes, når en organisk struktur hæfter sig til et allerede bundet metalatom i mindst to punkter, og gør det oplosligt. Kelation kan bruges til at behandle tungmetalforgiftning.

Historie

• Termen kelat blev opfundet af to kemikere, der udledte det fra "the great claw or chele (Greek) of the lobster... which... fasten to the central atom so as to produce heterocyclic rings."

Almindelig Liv

• Livet afhænger af kelater. En kelat, heme, er den centrale komponent i hemoglobin, som transporterer ilt i blodet. En anden er klorofyl, der udnytter solenergi til fotosyntese.

Beskrivelse

• Det ikke-metalliske kelateringsmiddel klassificeres som en bi- eller multi-dentat (eller tand-lignende) ligand-struktur. Ved et eksempel besidder ethylendiamin strukturen,
  H2N-CH2-CH2-NH2
  -NH2-grupperne er som to tænder (bi-dentat), der lukker sig ind over et metalatom. Liganden "bider" metalatomet på to steder.

Medicinsk Anvendelse

• Kelation bruges til at behandle tungmetalforgiftning. Det kelaterede metal udskilles i urin. Nogle bruger kelation til at behandle aterosklerose. American Heart Association fraråder denne "mirakel-kur".

Konklusion

• Patienter skal forstå, hvad der menes, hvis de tilbudes kelationsterapi.