Adfærdsmæssige drivere af fedme: 10 evidensbaserede faktorer

Adfærd er den primære modificerbare determinant for fedme. Ti evidensbaserede faktorer:

1. Sedentær livsstil: Lav NEAT (non-exercise activity thermogenesis) + skærm-tid → lavt energiforbrug.
2. Ultra-processeret kost: Høj energitæthed, lav mæthed, hyper-palatabel → passiv overforbrug.
3. Emotionel spising: Mad som coping for stress, kedsomhed, sorg → disinhiberet spiseadfærd.
4. Portions-forvrængning: Større portioner → ↑ indtag uden ↑ mæthed (portion-størrelse-effekt).
5. Søvnrestriktion: <7 timer → ↑ grelin, ↓ leptinin, ↑ kortisol → ↑ appetit, insulinmodstand.
6. Genetisk disposition × miljø: FTO, MC4R-varianter udtrykkes kun i obesogent miljø.
7. Socioøkonomiske begrænsninger: Fødevare-ørkener, usikre område, tidsfattigdom, stress.
8. Psykologiske faktorer: Depression, lavt selvværd, vægt-stigma → ondskabs-cyklus.
9. Social smitte: Fedme spreder i netværk (Christakis/Fowler); normer skifter.
10. Fødevare-miljø: Marketing, tilgængelighed, pris, defaults (større portioner) driver valg.

Interventions-hæveler

• Politik: SSB-skatter, zonering, mærkning, marketing-begrænsninger.
• Klinisk: Intensiv adfærdsterapi (IBT), GLP-1-agonister, bariatrisk kirurgi.
• Individuel: Selv-overvågning, stimuluskontrol, måltidsplanlægning, søvnhygiejne, stresshåndtering.

Fedme er en kronisk recidiverende sygdom; adfærdsændring kræver strukturel support, ikke bare vilje.