Nethedsaføring (retinal adhesion): Årsager, symptomer og behandling

Hvad er retinal adhesion?

Nethinden (retina) fungerer som film i et kamera. Indersiden af øjet er fyldt med en gelé-lignende substans, glaskroppen (vitreous), der er meget klistret. Den tjener sit formål kun før fødsel – derefter er den overflødig. Når glaskroppen løsner fra nethinden, kaldes det retinal adhesion (mere præcist: posteriør glaskropsafskillelse med risiko for nethindeaffektion).

Diagnostik og behandling

1. Tag flyvende fluer (floaters) alvorligt: De kan udvikle sig til alvorligere som nethindesafrivelse. Når den klistrede substans trækker sig fra nethinden, kan den rive små stykker med – disse ses som floaters og er tegn på nethindeskade.
2. Nethinden har ingen smertefibre: Tap og stænger sender lysblanke, der ses som blitz. Typisk kun i mørke og i sideperiferien.
3. Blodning i øjet: Glaskroppen kan trække nethinden så hårdt, at en blodkar revnes – glasblødning (brun/sort farve).
4. Udvikling af blødning: Blod rydes typisk på 1–3 måneder. Men hvis revnen er bagerst i glaskroppen, er risiko for revne større. Diagnosticeres med ultralyd af øjet.
5. Nethinderevne: Hvis glaskroppen er for stærk til at løsne let, giver nethinden efter – der opstår en revne. Ofte på siden, så centralt syn bevares. Men hvis glaskroppen kommer bag nethinden, risikerer man nethindesafrivelse.
6. Undersøgelse ved afskillelse: Lægen tjekker med højt lys og scleradepressor. Kan bedøve øjet og bruge specielle kontaktlinser til at se efter revner. Floaters kan fjernes kirurgisk, men det er risikabelt.
7. Behandling af nethinderevne: Laser-kirurgi, typisk ca. 10 minutter.